BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være vores nye souschef, og hjælpe os med at blive Gladsaxe kommunes bedste børnehus?
Vi er netop flyttet vi ind i et helt nyt, utrolig flot og moderne svanemærket børnehus. I den forbindelse har vi fået mulighed for at udvide vores team med en souschef til vores dejlige børnehus. Dette opslag er et genopslag, da vi ønsker os et bredere ansøgerfelt.
Børnehuset er beliggende bag Gladsaxe Svømmehal ved idrætsanlægget og har en idrætsprofil, hvilket betyder, at vi lægger særlig vægt på idræt og bevægelse i vores pædagogiske aktiviteter og læringsmiljøer. Den centrale placering giver os også mulighed for at benytte idrætsanlæggets faciliteter.
Vi står over for en spændende udviklingsproces, hvor vi både skal falde på plads i vores nye bygning, men samtidig også udvikle vores pædagogik og nye idrætsprofil.
Helt grundlæggende mener vi, at det skal være sjovt at gå i vuggestue og børnehave. Børnene skal føle sig trygge, og alle skal opleve at have venner hos os.
Vi ønsker os en souschef, der vil være med til at gå forrest i at skabe det gode børneliv. Vores motto er: ”Vi brænder for det gode børneliv”. Vi drømmer derfor om en souschef, som lige som os, brænder for det gode børneliv.
Hvad er så det gode børneliv? Hvordan ser det ud hos os? Ja, det er det du, som souschef, skal være med til at definere.
Jobbet og dig
Du kunne meget vel være den souschef, vi leder efter, hvis du kan genkende dig selv i nedenstående:
- du kan lide at være i krydspresset mellem at være en aktiv del af den pædagogiske hverdag og at være en del af ledelsen
- du har faste timer på gulvet i både vuggestuen og børnehaven
- kan være en værdifuld sparringspartner omkring indretningen af læringsmiljøet i Olympen
- tror på deltagelsesmuligheder for alle børn, og har måske erfaring fra arbejdet med inklusion
- kan løse administrative opgaver i samarbejder med børnehuslederen
- varetage den overordnede ledelse af børnehuset, når lederen er fraværende
- du skal have en stærk faglighed og høje ambitioner for din egen praksis, dine kollegaers praksis og børnehuset pædagogik
- du tør gå forrest i de nødvendige forandringer, og vise i praksis hvordan vi bedst arbejder med børns trivsel.
Ud over et fantastisk arbejdsmiljø så tilbyder vi
- ugentlig fastlagt forberedelsestid for pædagoger og medhjælpere
- fantastiske fysiske rammer i et helt nyt børnehus med fokus på bl.a. godt indeklima
- et kollegaskab hvor du aldrig står alene med en udfordring
- indflydelse på indholdet af stillingen som souschef
- en personalegruppe der rigtig gerne vil arbejde med pædagogikken, og ønsker at blive bedre.
Vores børnehus
Vi er flyttet den 30. september til helt nye flotte omgivelser og et nyt børnehus. Vi bliver 3 vuggestue grupper og 3 børnehave grupper. Til januar opstarter vi også en gruppeordning for børn med udfordringer som fx ligger inden for autismespektrummet.
En stor gruppe af personalet har været i børnehuset i flere år, og børnehuslederen har været ansat siden foråret. I forbindelse med flytningen skal vi modtage nye børn, og vil derfor vokse. Således skal du også have lyst til at være med til at modtage nye pædagoger og medhjælpere i vores dejlige børnehus.
Vi ønsker os en souschef, som er med på gulvet i de forandringsprocesser vi skal igennem. Der vil i gennemsnit være ca. en ugentlig dag på kontoret, resten af tiden er på gulvet sammen med personalet. Du vil ikke blive tilknyttet en fast stue, men være en del af hverdagen både i vuggestuen og børnehaven. Som udgangspunkt aftaler vi den nærmere kombination af kontortimer og timer på gulvet med den person vi ansætter.
Om Gladsaxe kommune
Vil du høre mere om at arbejde i Gladsaxe Kommunes børnehuse, så kan du møde Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse på gladsaxe.dk/job.
Gladsaxe Kommune tilbyder deres ansatte bl.a. fri adgang til svømmehal, løbeklub m.m. samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger i ind- og udland.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
Yderligere oplysninger
Vi ser meget gerne, at du kommer forbi til en rundvisning i Olympen, hvor du vil have mulighed for at få et større indblik i Olympens pædagogiske praksis.
Kontakt børnehusleder Martin Markussen på 21 31 61 77 for at aftale en tid til rundvisning, eller hvis du har spørgsmål til stillingen.
Stillingen er til besættelse fra 1. december.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og uddannelsesbevis.
Der afholdes samtaler den 29. oktober
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje Søborg, Søborg Torv, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6128874