Bliv støttekontaktperson for børn med udviklingsforstyrrelser hos StøtteCompagniet

dato

I StøtteCompagniet tilbyder vi specialpædagogiske indsatser til sårbare børn og voksne med udviklingsforstyrrelser. Aktuelt mangler vi personale, der skal være med til at løse opgaver indenfor børneområdet. Der er ledige timer både i weekenden og i hverdagen. Det vil være nødvendigt, at du som minimum kan arbejde en eller to dage en weekend om måneden – og gerne mere.

Der er både ledige timer i vores aflastningstilbud ”Det Gule Hus”, samt ledige timer som støttekontaktperson, hvor rammen er i barnets hjem.

Du skal blive støttekontaktperson, hvis du godt kan lide at arbejde i 1:1 relationen. Relationen er ofte afgørende for at arbejde med de opstillede mål, og du vil få til opgave at skabe udvikling og trivsel i den opgave, som du tilknyttes. Det er en forudsætning, at du har pædagogiske kompetencer og det er en forudsætning, at du har erfaring vedrørende børn med udviklingsforstyrrelser, fx autisme og ADHD.  

Om jobbet:

  • Stillingen er en deltidsstilling på minimum 5 timer pr. uge med mulighed for flere timer.
  • Du arbejder efter mål fremsendt af barnets sagsbehandler, men også med øje for barnets interesser og egne ønsker.
  • Timerne og indholdet planlægges mellem dig og den tilknyttede sagsleder på opgaven.
  • Vi sørger for grundig introduktion til opgaven/opgaverne, og giver dig den nødvendige støtte og sparring samt et introforløb.

Ønsker til dig:

  • Du har en uddannelse som pædagog, socialrådgiver, lærer eller lignende. Vi hører også gerne fra dig, hvis du er studerende.
  • Du har erfaring og/eller kendskab til udviklingsforstyrrelser, fx autisme, ADHD, angst, OCD etc.
  • Du har viden om og interesse for fodbold og/eller gaming.
  • Du har gode relationelle kompetencer.
  • Du er selvstændig, rolig og tålmodig.
  • Du kan som minimum arbejde én weekend pr. måned.
  • I den ene ledige opgave, vil der være behov for, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed i jobbet.

Vores faglige ståsted tager afsæt i Low Arousal, og alle vores opgaver tilpasses den enkelte borger med rogivende og afstemt pædagogik.

Alle medarbejdere tilbydes flere gange årligt deltagelse i intern uddannelse samt løbende faglig sparring og opfølgning.

Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med din ansættelse.

Ansøgningen sendes til anette.schmidt@scdk.dk. Du bedes angive i din ansøgning, hvis du ikke kan stille egen bil til rådighed i jobbet.

Der indkaldes løbende til samtale og joboplaget tages ned, når den rette kandidat er fundet eller senest den 20. december 2024.  

Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Anette Schmidt på mail anette.schmidt@scdk.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (5-15 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

STØTTECOMPAGNIET ApS, Sydmarken, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154127

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet