Bliv støtteperson for elev med særlige behov på Buddinge Skole

dato

Gruppeordningen på Buddinge skole søger en støtteperson til en elev med et særligt støttebehov i hverdagen. Støttebehovet er at bidrage til en tydelig struktur og stabilitet i skoledagen, være guidende i sociale sammenhænge samt være omsorgsperson og en tydelig voksen i løbet af dagen.

Du er en smilende og nærværende person med gode relationskompetencer, som ønsker at bidrage til at eleverne i Gruppeordningen får en relevant og udbytterig skoledag.
Du kan lide en aktiv hverdag, hvor bevægelse er en stor del af den pædagogiske tilgang, hvor tydelig struktur og stabilitet er en nødvendighed. Du har gerne erfaring med at arbejde med elever med socio-emotionelle vanskeligheder og du kender til vigtigheden af et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Du er systematisk og kan arbejde med tilblivelse og udførelse af pædagogiske handleplaner i samarbejde med kollegaer og PPR.

Gruppeordningen på Buddinge Skole et specialpædagogisk tilbud for elever med generelle og specifikke læringsvanskeligheder normeret til 40 elever 3.-9.kl. Elevgruppen er kendetegnet ved at være sårbare børn og unge i alderen 10-15 år, som har brug for et mindre, trygt, struktureret og særligt tilrettelagt skoleforløb, hvor der foruden specialundervisningen er et særligt fokus på trivsel i skolen i tæt samarbejde med forældrene.

Vi er en medarbejdergruppe, hvor lærere, pædagoger og PPR samarbejder om opgaven.
Målet er at alle elever får optimale muligheder for at blive så dygtige, som de kan og få gode forudsætninger til det videre uddannelsesforløb med en høj grad af selvværd og mestringsevner.
Undervisningen tilrettelægges med fokus på at give både elevgruppen og den enkelte elev det, der er særligt brug for. Dette gælder både den personlige udvikling, det at fungere i et socialt fællesskab og den faglige læring.

Gruppeordningen er en integreret del af Buddinge Skole og der arbejdes gerne på tværs af gruppeordningen og almenklasserne.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst.

Stillingen er på 25 timer pr. uge og tidsbegrænset frem til 30. juni 2025.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt.

For yderligere oplysninger
Kontakt Stine Vinding på telefon 29 45 51 40.

Frist
10. januar 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Buddinge Skole, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/96752269-3341-4d68-8b40-d55e362330ae

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet