Bliv støtteperson for elever i udskolingen på Buddinge Skole i et engageret fællesskab

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Buddinge skole søger 1-2 støttepersoner til elever (udskoling 6.-9.kl) med et særligt støttebehov i hverdagen i undervisningen. Støttebehovet er at bidrage til en tydelig struktur og stabilitet i skoledagen, være guidende i sociale sammenhænge samt være omsorgsperson og en tydelig voksen i løbet af dagen.

Du er en smilende og nærværende person med gode relationskompetencer, som ønsker at bidrage til at eleverne i udskolingen får en relevant og udbytterig skoledag.
Du kan lide en aktiv hverdag, hvor bevægelse er en stor del af den pædagogiske tilgang, hvor tydelig struktur og stabilitet er en nødvendighed. Du har gerne erfaring med at arbejde med elever med socio-emotionelle vanskeligheder eller autisme og du kender til vigtigheden af et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Du kan bidrage med faglig støtte til eleverne omkring faglige aktiviteter tilrettelagt af lærerne på årgangen fx støtte omkring elever med dysleksi.
Du er systematisk og kan arbejde med tilblivelse og udførelse af pædagogiske handleplaner i samarbejde med kollegaer og PPR.

På Buddinge Skole brænder vi for, at alle børn kan blive så dygtige, de kan - og vi vil lave skole til de børn vi har, hvor høj trivsel, faglig udvikling og deltagelsesformer er i fokus. Vi vil understøtte eleverne i at være kreative, problemløsende, tage ejerskab og samarbejde om læring i stærke fællesskaber. Vi er en medarbejdergruppe, hvor lærere, pædagoger og PPR samarbejder om opgaven med fokus på udvikling af pædagogik, didaktik og barnets hele dag.
Målet er at alle elever får optimale muligheder for at blive så dygtige, som de kan og få gode forudsætninger til det videre uddannelsesforløb med en høj grad af selvværd og mestringsevner.
Undervisningen tilrettelægges med fokus på at give både elevgruppen og den enkelte elev det, der er særligt brug for. Dette gælder både den personlige udvikling, det at fungere i et socialt fællesskab og den faglige læring.

Gladsaxe kommune arbejder med deltagelsesmuligheder for alle. På Buddinge Skole betyder dette, at vi har et tæt samarbejde med et stærkt tværprofessionelt team (PPR og familierådgivning), der fast arbejder på skolen. Vi arbejder målrettet på at tilrettelægge deltagelsesformer til alle vores elever også dem, der har et særligt behov, i almenundervisningen.

Buddinge Skole er en 3 sporet skole på ca. 700 elever og tæt på 100 ansatte. Vi har det rart og sjovt sammen, og vi sætter pris på, at såvel børn som voksne er i trivsel. Vi har et godt arbejdsmiljø, gode faciliteter og en uformel omgangstone. På Buddinge skole arbejder vi med Gladsaxe kommunes strategi Deltagelsesmuligheder for alle. Vi arbejder indgående på at tilrettelægge inkluderende læringsmiljøer, som tilgodeser alle elever i almenundervisningen, også elever som beskrives med et specialpædagogisk behov.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst.

Stillingen er på 25 timer pr. uge og tidsbegrænset frem til 30. juni 2025.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt.

For yderligere oplysninger
Kontakt Stine Vinding på telefon 29 45 51 40.

Frist
1. marts 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Buddinge Skole, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/67328b66-c722-450d-9755-97c39da95826

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet