Vi ønsker mere borgernær sygepleje, derfor opnormeres sygeplejen i Gladsaxe Kommune
Vil du være med til at udvikle, hvordan sygeplejersker arbejder borgernært i helhedsplejen i Gladsaxe? Har du et godt fagligt og organisatorisk overblik? Trives du med at agere i kompleks klinisk beslutningstagen? Har du lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, SSA og SSH? Så er du måske vores nye kollega.
Vores arbejdsplads
I Gladsaxe er vi, som resten af landet, i gang med at implementere den nye ældrelov i hjemmeplejen og i fuld gang med at etablere helhedspleje for vores borgere. I løbet af efteråret 2025 skal vi sammen med vores tværfaglige kollegaer (fysio- og ergoterapeuter, SSA og SSH) skabe nogle gode rammer for den samlede indsats omkring borgeren, og her har sygeplejerskerne en meget vigtig rolle. Det er hensigten, at det tværfaglige team koordinerer og planlægger hverdagen og opgaverne sammen. Sygeplejerskerne udfører i dag også selvvisiterede, specialiserede sygeplejefaglige opgaver, og det forventer vi fortsætter.
Når du starter, vil din nærmeste leder være den daglige leder af sygeplejen. Vi sidder i dag samlet, og der vil være en god introduktion og mulighed for at lære alle sygeplejersker at kende, før omstruktureringen bliver effektueret. Når den nye organisering træder i kraft i efteråret 2025, får sygeplejegruppen en tværgående sygeplejefaglig leder, som skal sikre ensartethed i sygeplejen og kontinuerlig kompetenceudvikling af sygeplejerskerne på tværs af områderne. Din daglige leder vil blive en af de nuværende ledere i et af områderne. Sygeplejerskerne vil blive støttet i at stå stærkt sygeplejefagligt, og vi vil sammen skabe nogle gode rammer for tæt monofaglig sparring og vidensdeling. Der vil blive tilbudt kompetenceudvikling og trygge læringsmiljøer i forbindelse med de forandringer, vi står over for.
I hjemmeplejen arbejder vi med ugentlige triager og borgernære møder, hvor faggrupperne mødes og gennemgår borgerforløb med henblik på tidlig opsporing, forebyggelse, sikring af høj faglig kvalitet mm. Vores dygtige SSA’er udfører mange sygeplejefaglige opgaver, hvor vi som sygeplejersker fungerer som deres sparringpartnere. Opgavefordelingen sikrer, at sygeplejerskerne kan tage sig af den specialiserede og mere komplekse sygepleje.
Vi tilbyder dig
- Vi har et godt omdømme og ry for at være en arbejdsplads med høj faglighed, tæt samarbejde og en uformel omgangstone. Det er vi stolte af.
- En arbejdsplads hvor alle dine sygeplejefaglige kompetencer kommer i spil, og hvor du hele tiden får mulighed for at udvikle dig.
- At du med din faglighed kan være med til at udvikle helhedspleje i Gladsaxe ved at have klinisk lederskab på komplekse borgerforløb.
- Borgerforløb hvor du sammen med dine tværfaglige kollegaer skaber sammenhæng, tryghed og høj kvalitet for borgeren.
- Et trygt og tillidsfuldt læringsmiljø.
- Dagvagt på fuld tid eller efter aftale og weekendvagt hver 4. weekend.
- Du vil få tilrettelagt en skræddersyet introduktion ud fra din erfaring og kompetencer. I starten vil du følges med en kollega, og når du er klar, kommer du gradvist til at arbejde mere selvstændigt. Du vil få introduktion til vores dokumentationssystem (Nexus) og deltage i vores specialistdag, som vi afholder for nyansatte. Her får du gennemgået viden om sår, palliation og borgernær sygepleje.
Dine kompetencer og styrker
- Du har mod på og lyst til at være med til at videreudvikle sygeplejen i den kommende helhedspleje.
- Du må gerne have minimum to års erfaring som sygeplejerske.
- Du har pædagogiske evner og er god til at skabe et trygt læringsmiljø.
- Du har lyst til at samarbejde tværfagligt og sætter gerne dine og andres perspektiver og faglighed i spil.
- Du har overblik og kan koordinere med andre.
- Du kan arbejde selvstændigt og ved, hvornår du skal bede om støtte og sparring.
- Du har styr på den sygeplejefaglige dokumentation og følger systematisk op på igangsatte indsatser.
Vi dokumenterer i omsorgssystemet KMD Nexus og benytter iPad. Det er en forudsætning, at du har kørekort.
Det praktiske
Stillingerne er med tiltrædelse 1 maj eller 1 juni.
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med DSR samt principperne i Ny Løn.
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Pia Bærentzen på telefon 30 36 57 59 eller komme forbi til en kop kaffe for at høre nærmere.
Frist
Vi glæder os til at høre fra dig og ansøgningsfristen er tirsdag den 7. april 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler. Stillingerne vil derfor også blive besat løbende.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SSF SR Hjemmeplejen, Kildebakkegaards Allé, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4ab69688-ec3e-46b1-9de9-57e70255be23