BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med fagligt vedligehold og drift af grønne områder på idrætsanlæg? Så er det måske dig, der er vores nye kollega.
Vi søger en teknisk serviceleder til udendørsområdet på Idrætsanlæggene i Gladsaxe. Under udendørsområdet hører følgende anlæg:
- Gladsaxe- og Bagsværd Stadion, der rummer naturgræsbaner, fire en halv kunstgræsbane, 14 skolebaner, atletikanlæg, 11 tennisbaner, vægttræningssal, softball bane og bueskydning
- Gladsaxe Skøjtehal
- Gladsaxe Bowling og -Badmintonhaller
Herudover er der pleje af forskellige udendørsarealer, der flittigt benyttes af vores mange daglige gæster
Vores arbejde på Idrætsanlæggene er meget varieret med alt fra vedligehold ude og inde, til mindre anlægsopgaver, pasning og pleje af alt det grønne, samt rengøring og oprydning efter træning og kampe.
Vi udfører selv alt det, vi kan, og det vi ikke kan, køber vi af eksterne leverandører. Det betyder, at vi har en meget varieret arbejdsdag, og du skal kunne holde mange bolde i luften på én gang. Vi sætter en ære i at få vores baner og anlæg til at fremstå bedst muligt, og vi glæder os til at sætte en ny holdspiller ind i teamet.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med drift og vedligehold af grønne områder - gerne fra idrætsanlæg
- har erfaring med kørsel af maskiner til pleje af grønne arealer
- har erfaring fra, eller ambitioner om, at besidde en mellemlederstilling
- vægter godt samarbejde og er klar på at løfte i flok
- er udadvendt, anerkendende og møder både gæster og kollegaer med et smil
- ønsker at være med til at skabe et innovativt og moderne idrætsanlæg
- er forandringsparat og robust
- er mødestabil og fleksibel med hensyn til opgavefordeling og -løsning.
- har erfaring med rengøring.
Vi tilbyder:
- et spændende og afvekslende job
- indflydelse på dit arbejdsområde
- gode kollegaer
- fri adgang til idræt.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Kevin Ingemann på telefon 61 24 20 54 eller på mail: keinjo@gladsaxe.dk
Arbejdstider og vilkår
Der er tale om en 37 timers stilling primært med dagvagter, men aften- og weekendarbejde vil også forekomme. Løn og ansættelsesvilkår følger FOA overenskomsten på området.
Du er som minimum i besiddelse af kørekort til kategori B (personbil).
Frist og samtale
Ansøgningsfrist er den 22. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39 2024.
Ansættelse er den 1. november 2024 eller hurtigst muligt herefter.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Idrætsanlæggene i Gladsaxe, Gladsaxevej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109026