Teknisk serviceleder til Skolernes Teknisk Service (SKOTS) – gør en forskel i børns hverdag
Har du hænderne godt skruet på og lyst til et alsidigt job med stort ansvar, samarbejde og en hverdag fuld af liv? Skolernes Teknisk Service (SKOTS) søger en teknisk serviceleder med tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. september 2025.
Om Skolernes Teknisk Service
Skolernes Teknisk Service står for drift og vedligeholdelse af folkeskolerne i kommunen. Alle medarbejdere bliver som udgangspunkt tilknyttet én skole og indgår i et lokalt team, som typisk består af en teknisk serviceleder og en teknisk servicemedarbejder. På nogle skoler er der også medarbejdere ansat på særlige vilkår. Derudover har vi tre ejendomsserviceteknikerelever ansat.
Vi har et meget stærkt kollegialt sammenhold, hvor videndeling er en vigtig faktor. Du skal derfor være indstillet på at indgå i et fagligt stærkt team og bidrage aktivt med din egen viden.
Det er en naturlig ting, at vi samarbejder tæt på tværs af skolerne og hjælper hinanden ved større opgaver og ved fravær.
Om Søborg Skole
Søborg Skole står over for en stor og gennemgribende renovering hen over de kommende år. Du vil derfor kunne følge byggeriet fra start og frem til bygningen overdrages til drift. Der vil fortsat være drift af indskolingen i byggeperioden. Søborg Skoles elever genhuses i byggeperioden på naboskolen og det vil derfor være forventeligt, at personalet tilknyttet Søborg Skole, hjælper til på den anden skole.
Om jobbet
Som teknisk serviceleder får du en central rolle i at sikre, at skolen fungerer optimalt i hverdagen. Arbejdet er alsidigt og kræver både praktisk snilde og lyst til samarbejde på tværs af faggrupper, Det er derfor vigtigt, at du har et godt overblik, har gode samarbejdsevner og kan lide at være omgivet af børn.
Som teknisk serviceleder forventes du at varetage tilrettelæggelsen af den daglige drift og logistik på skolen. Du tilrettelægger dermed både din egen og medarbejdernes hverdag. Der lægges stor vægt på decentralt ansvar og du skal således kunne trives med den forpligtelse der følger med frihed under ansvar. Det forventes at du deltager i driften i nødvendigt omfang. Du skal derfor være indstillet på en bred vifte af arbejdsopgaver, herunder også til tider fysisk hårdt arbejde. Da hverdagen på en folkeskole kan være meget uforudsigelig, kræver det en stor tilpasningsevne og evne til at navigere i forandringer, for mange dage bliver ikke helt som man havde planlagt det.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Daglig ledelse og ansvar for fordeling af opgaver i dit team, herunder også planlægning af ferie mv.
- Ansvar for planlægning af dagligt vedligehold, samt planlægning og deltagelse i den daglige drift
- Ansvarlig for rekvirering af håndværkere, samt overholdelse af budgettet hertil
- Overordnet ansvar for bygningsvedligeholdelse i samarbejde med Ejendomscentret
- Tilsyn og vedligehold legepladser
- Tilsyn med installationer, alarmer og sikkerhed
- Samarbejde omkring sikring af bygningsmasse, herunder alarmer, lukning mv. med andre samarbejdspartnere
- Samarbejde med skolens ledelse, personale og øvrige brugere
- Organisering af det praktiske arbejde ved arrangementer, samt servicere skolens mange brugere
- Rutineopgaver såsom håndtering af affald, opfyldning af papirvarer og øvrige driftsopgaver
- Daglig kontakt til rengøringen (leveres af Intern Service Gladsaxe)
Vi søger en person, der:
- Har en håndværksmæssig baggrund eller har tilegnet sig lignende kompetencer
- Har kendskab til CTS-styring
- Er serviceminded, imødekommende, hjælpsom og venlig
- Trives i et miljø med børn og tager ansvar i hverdagen
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
- Er fleksibel og trives med en stor grad af ”frihed under ansvar”
- Har kendskab til Office 365 og nemt ved at sætte sig ind i systemer til eksempelvis nøgler, alarmer, opgaveindmeldelser i Dalux
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt job i en vigtig hverdag for børn og unge
- En arbejdsplads med et stærkt team bestående af dygtige og hjælpsomme kolleger
- Faglig udvikling og variation i opgaverne
- En fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst
Værdigrundlag for Skolernes Teknisk Service
Hos os er det vigtigt, at du kan se dig selv i vores fælles værdier:
- Vi har et forpligtende Fællesskab
Alle føler sig set og hørt og tager ansvar for egen rolle i fællesskabet
- Vi er professionelle
Alle udviser fleksibilitet, handlekraft og vilje til at samarbejde.
- Vi er gode Rollemodeller
Alle udviser empati og situatonsfornemmelse.
Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef for Skolernes Teknisk Service, Allan Stauning, telefon 23 60 53 10.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest søndag 29. juni 2025. Der afholdes løbene ansættelsessamtaler.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skoleafdelingen, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/af14b29c-04ac-4fa2-b99a-e3af8d585f52