BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Idrætsanlæggene i Gladsaxe søger en engageret kollega til at indgå i vagtdækning på udendørsområdet og i Gladsaxe Bowling- og Badmintonhaller. Så hvis du er klar til at arbejde i et aktivt idrætsmiljø med gode kollegaer, så er denne stilling måske noget for dig.
Idrætsanlæggene i Gladsaxe omfatter alt fra skøjtehal og svømmehaller til stadions og idrætshaller. Hos os er der fart på udviklingen, og du bliver en vigtig del af den. Vi leder derfor efter dig, som er fleksibel, omstillingsparat og trives på en arbejdsplads i bevægelse.
Det er vigtigt for os, at du er med til at skabe gode oplevelser for vores mange forskellige brugere, som er både hjemhørende foreninger, skoler og institutioner og brugere, der kommer i den offentlige åbningstid eller deltager i arrangementer, som Teen Bowling.
Dine arbejdsopgaver er primært
Udendørsteam
- at holde omklædninger, tribuner og anlægget rene
- at hjælpe til med pleje af grønne områder
- ad hoc-opgaver på hele anlægget
- at betjene billetsalget og yde god service til vores brugere
- at sørge for, at bowling- og badmintonhallerne, samt mødelokaler fremstår rengjort og pænt vedligeholdt
- at sørge for pleje af bowlingbaner og drift af bowlingmaskiner
Vi søger dig, der
- er en god kollega, der kan samarbejde og er klar på at løfte i flok
- er imødekommende, udadvendt og ansvarsbevidst
- kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger, når det er nødvendigt
- kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- har hænderne godt skruet på
Arbejdstider
Dækning af vagterne indebærer dag-, aften- og weekendvagter, og du vil ofte være på vagt alene om aftenen. Vagterne kører i en fast vagtplan med dine kollegaer.
Udover opgaver på udendørsområdet og i bowling- og badmintonhallerne, kan der også være dækning af vagter på øvrige anlæg ved behov.
Din stillingsbetegnelse bliver teknisk servicemedarbejder.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem FOA og KL.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Kevin Ingemann på telefon 61 24 20 54.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest 1. februar 2025. Ansøgningsfristen er den 15. december 2024. Vi indkalder og afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Læs mere om bowling- og badmintonhallerne og Idrætsanlæggene i Gladsaxe på gladsaxe.dk/idraet.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Idrætsanlæggene i Gladsaxe, Gladsaxevej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156862