Bliv underviser på Danmarks største SOSU-skole og gør en forskel i sundhedsfaglig uddannelse

dato

Har du lyst til at undervise tværfagligt, praksisnært og anvendelsesorienteret på Danmarks største SOSU-skole? Kan du motivere både unge og voksne, og sætte læringsprocesser i gang, der gør en forskel? Trives du i et livligt uddannelsesmiljø, hvor vi samarbejder tæt og teambaseret om opgaverne? Så er du måske vores nye underviser!

Vi søger en underviser til Social- og sundhedsuddannelserne til det sundhedsfaglige område, hvor du bl.a. kommer til at undervise i sundhedsfaglige emner som sundhedsfremme, rehabilitering, sygepleje, medicinhåndtering og psykiatri og/eller i grundfagene dansk, engelsk eller naturfag.

Samarbejde om elevernes uddannelse

Du bliver tilknyttet et team af dygtige undervisere, der samarbejder på tværs af fag om at forberede og gennemføre varieret og praksisnær undervisning, der motiverer vores mangfoldige elevgruppe. Elevernes skema er bygget op i temaer, er forskelligt fra uge til uge, og I koordinerer i fællesskab dagenes indhold. Undervisningsformen kan være alt fra traditionel klasseundervisning og simulationsøvelser i vores praksislabs. I samarbejder om at tage eleverne til eksamen og censoropgaver på andre skoler imellem jer.

Indflydelse og udviklingsmuligheder

Sammen med dine kolleger får du mulighed for at videreudvikle den måde vi praktiserer undervisning og uddannelse på. Vi tænker skole og fag tæt sammen med praksis. Alle bidrager med viden og undren, vi prøver nye ting af og vi fejler også en gang imellem. Det lærer vi en masse af sammen. På den måde får du mulighed for at udvikle dine pædagogiske og didaktiske kompetencer.

SOSU H prioriterer faglig udvikling højt, vi udvikler nyt og er dagsordenssættende for faglig udvikling af uddannelser og fag. Samtidig holder vi altid fokus på at skabe rammer, så både unge og voksne elever trives og udvikles mens de går på vores skole. På tværs af alle vores afdelinger er det vores ordentlighed og professionalisme, der kendetegner os.

Hvad forventer vi?

At du har stor interesse for at undervise unge og voksne mennesker og motivere dem på deres vej ind i faget og ud i arbejdslivet. Du har undervisererfaring og kan praktisere tværfaglig, praksisnær og differentieret undervisning. Dit menneskesyn er anerkendende, og du har interesse i at skabe et motiverende læringsmiljø for vores elever og er dygtig til relationsarbejde. Du kan lide at arbejde innovativt og eksperimenterende med din undervisning, og inddrager gerne IT. Du er god til at sætte dig ind i nyt stof og kan bevare overblikket i travle perioder. I det hele taget har du solide pædagogiske kompetencer, og bidrager med godt humør og gå-på-mod både i forhold til elever og kollegaer.

Herudover forventer vi, at du har:

  • En relevant uddannelse – f.eks. SOSU-assistent, sygeplejerske, folkeskolelærer, professionsbachelor i sundhed og ernæring eller tilsvarende
  • En erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Alternativt skal du forvente at tage uddannelsen på sigt
  • Undervisningserfaring, gerne fra en anden SOSU- eller erhvervsskole
Er det noget for dig? Sådan søger du

Send din ansøgning med bilag via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause og vi har røgfri arbejdstid. Tjenestested er Gladsaxe.

Vi gør opmærksom på at der i forbindelse med ansættelse indhentes børneattest.

Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Lonnie Andersen på telefon 2539 3404. Du kan læse mere om SOSU H her.

Ansøgningsfrist og proces. Vi håber at se din ansøgning snarest og afholder løbende samtaler.

SOSU H vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

SOSU H Gladsaxe, Buddinge Hovedgade , 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/509e4271-5b67-4402-a22b-7f8265929259

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet