Bliv vikar i Børnehuset Mælkevejen og arbejd med børn i alderen 0-6 år

dato

Vi har brug for pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter, som

  • Gerne vil arbejde som vikar med børn i målgruppen 0-6 år.
  • Kan arbejde i tidsrummet kl. 7.00-17.00.
  • Kan leve af et varieret timeantal.

Børnehuset Mælkevejen har adresse på Dickens Allé 7, 2860 Søborg og har ca. 69 børn i alderen 0-6 år. Børnene i Mælkevejen er aldersopdelt i Lilleteamet (vuggestue) og Storteamet (børnehave).

Vi er en personalegruppe, som er kendetegnet ved at være fagligt engageret, imødekommende, fleksible og positive.

Pædagogisk lægger vi vægt på at sende vores børn af sted i skole med en glad, modig og positiv tilgang til livet og med en undrende, nysgerrig og eksperimenterende tilgang til læring.

Derfor har vi følgende forventninger til dig
  • Åben og engageret overfor de mange arbejdsopgaver
  • Have en anerkendende tilgang til børn og voksne
  • Være aktiv og selv tage initiativ
  • Vise nysgerrighed og interesse overfor pædagogikken i huset
  • Godt humør.
Læs mere på Mælkevejens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

Har du spørgsmål
er du velkommen til at kontakte børnehusleder Line Zoan-Korsgaard på telefon 39 57 66 12.

Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning via linket senest den 28. maj 2026 kl. 12.00.

Vi inviterer kandidater til samtale efterhånden, som vi modtager ansøgningerne.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mælkevejen, Dickens Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/74acb21f-88ab-4b3b-bb95-0e39bbe3c011

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet