Bliv visitator og vær med til at forme fremtidens borgernære visitation i Gladsaxe Kommune

dato

Visitationen søger en visitator til en fast stilling samt to barselsvikarer
Vil du være med til at bringe myndighedsområdet godt ind i fremtiden? Og har du lyst til at være en del af en afdeling, der er midt en udviklings- og omstillingsproces i forhold til den nye ældrelov, hvor hele kommunen er i gang med at arbejde helhedsorienteret med faste, tværfaglige teams og borgernær visitation i pakker? Så kan det være, at du er vores nye kollega.
Som myndighedsperson i visitationen skal du træffe afgørelser om indsatser til borgere i eget hjem, herunder personlig pleje og praktisk hjælp, genoptræning, pleje- og handicapældreboliger, midlertidige ophold samt hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger m.v. Du vil skulle samarbejde med andre aktører omkring borgeren som fx pårørende, hjemmeplejen, det rehabiliterende team, sygeplejen, midlertidige døgnpladser og andre samarbejdspartnere.

Hvad forventer vi af dig?
Du har lyst til at være med til at udvikle myndighedsområdet

  • Du er nysgerrig og har lyst til at indgå i en afdeling, som er ved at etablere sig i nye samarbejdskonstellationer og med nye måder at arbejde på
  • Du er god til at være i forandringsprocesser og bidrager til løsninger i visitationen
Du har flair for myndighedsarbejde
  • Du kan udvise autoritet i myndighedsrollen, og du kan sætte dig ind i relevante lovparagraffer, både på de områder, der varetages i visitationen, men også på andre områder, som kan medvirke til en samlet helhedsplan for borgeren
Du er god til at samarbejde
  • Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i visitationen, og du ser derfor en stor værdi i et tæt samarbejde og relationel koordinering med dine kollegaer i teamet og andre samarbejdspartnere i organisationen
  • Du bidrager til et godt arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø
Du er god til at kommunikere
  • Som myndighedsperson vil du ofte stå i et spændingsfelt mellem de ønsker borgeren, de pårørende og andre aktører kan have i forhold til de muligheder der er for at imødekomme dette. Derfor skal du være god til at kommunikere med borgere, pårørende og samarbejdspartnere om muligheder for borgeren
Din baggrund
Du er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske. Det er en fordel, hvis du har kendskab til myndighedsarbejdet på ældre- og handicapområdet, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære det. Vi sikrer, at du får en grundig oplæringen indenfor myndighedsområder i Visitationen ved din opstart.

Hvad skal du lave - og sammen med hvem
Arbejdsopgaverne spænder fra at besøge borgerne i deres eget hjem, holde møder med samarbejdspartnere på tværs af organisationen og lave efterfølgende sagsdokumentation og afgørelser til borgerne. I visitationen skiftes alle til at yde råd og vejledning i vores callcenter, hvilket du også skal være en del af. Du vil have din faste base på Gladsaxe Rådhus, men du vil også skulle arbejde hele dage i hjemmeplejen, på vores midlertidige døgnpladser og vores hjælpemiddeldepot. Gladsaxe Kommune er en grøn kommune, og vi kommer primært rundt på cykel.
Visitationen i Gladsaxe Kommune er sammensat af medarbejdere med forskellige sundhedsfaglige baggrunde samt kontorfunktionærer, og vi vægter alle arbejdsfællesskabet højt. Vi prioriterer nærvær i dagligdagen.
Vi lægger vægt på samarbejdet omkring den enkelte borger samt at have kerneopgaven i fokus. Visitationen er organiseret under Sundhed og Rehabiliteringsafdelingen. I Sundhed og Rehabiliteringsafdelingen er kerneopgaven: ”Alle medvirker til, at borgerne har mulighed for at leve et meningsfyldt og selvstændigt liv”.
Der er stor spredning på alder og erfaring blandt dine nye kolleger. Det er en livlig afdeling med masser af godt humør i en travl hverdag. Vi udnytter, at vi en stor afdeling med mange kompetencer og inddrager hinanden på tværs, både når der skal deles og formidles viden. Vi dokumenterer i KMD Nexus, som du vil blive oplært i.

Der er tale om stillinger på 37 timer pr. uge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kan kontakte daglig leder i Visitationen Camilla Holst Larsen på calars@gladsaxe.dk eller på telefon 51 29 78 95 indtil den 18. juni. Efter denne dato kan du kontakte daglig leder Sidsel Reinert på sidrei@gladsaxe.dk eller på telefon 24 65 18 76.

I Visitationen er man ansat som selvtilrettelægger og man har yderligere mulighed for at have op til to hjemmearbejdsdage om måneden.
Ansættelse og løn er efter overenskomst med forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen er pr. 1 oktober 2025 eller før, hvis det er muligt.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 20. august kl. 12.00.
Samtaler afholdes tirsdag den 26. august i tidsrummet fra kl. 9.00-15.00.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1c4a7ab5-fdeb-440d-ba95-ecfa6f55a16f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet