Børnehaveklasseleder til Mørkhøj skole i Gladsaxe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har i år fået mulighed for at oprette en ekstra 0.klasse på Mørkhøj skole. Derfor søger vi en fleksibel børnehaveklasselærer på enten fuldtid eller deltid, som kan bidrage engageret ind i vores erfarne og velfungerende 0.klasses team.

Hvem søger vi?

  • Du er dygtig til relationer og tør sætte din personlighed i spil, når du leder din klasse.
  • Du er fagligt nysgerrig og har et didaktisk overblik, for der er behov for differentiering såvel fagligt som socialt.
  • Du kan arbejde selvstændigt og kan være medskaber på en professionel samarbejdskultur.
  • Du har lyst til at tage ansvar og synes det er motiverende at få indflydelse og tage medansvar.
  • Du er nysgerrig på din egen og dine kollegers praksis og har lyst til at reflektere over din undervisning sammen med dine kollegaer.
  • Du har børnene på sinde, kan se bag om adfærd og kan skabe et godt og inkluderende klasserum.
  • Du vægter elevstemmen og kan varetage et konstruktivt og inddragende forældresamarbejde.

Hvem er vi?
Hos os er vi optaget af god undervisning, trivsel og trygge fællesskaber, hvor der er plads og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Mørkhøj Skole er en tosporet skole med ca. 440 elever og ca. 70 medarbejdere. Vi er delt i to afdelinger 0.-4. klasse og 5.-9. klasse, med tilhørende SFO og klub, som ligger på skolens matrikel.

Skolen er lokalt forankret med gode grønne nyrenoverede udemiljøer og her kender vi alle hinanden. Det giver et godt og trygt fundament for at lære nyt, både for eleverne og for vores medarbejdere.

Vores vision er at give eleverne en tryg og varieret hverdag i et fagligt stærkt og inkluderende læringsmiljø, hvor der er plads til alle, uanset ens faglige og sociale baggrund.

På Mørkhøj Skole vil du indgå i et professionelt læringsfællesskab med jævnlige lærermøder, fagteammøder og ugentlige årgangsteammøder, hvor vi bl.a. arbejder med udvikling af professionelle relationer, undervisning, trivsel og fællesskab. Hver torsdag kl. 14-16 har vi møder med fokus på faglig sparring og planlægning samt udvikling af gode pædagogiske læringsfælleskaber.

Som lærer på Mørkhøj skole vil du have forberedelseslokale sammen med dit eget årgangsteam og andre teams på skolen. Her er der masser af mulighed for at give hinanden faglig sparring og lave fælles forberedelse.

Vi har også mulighed for sparring vores dygtige Co-teachere, skolepsykologer, familierådgivere mfl., som flere dage om ugen har arbejdsplads på skolen. Derfor er vi i et tæt samarbejde med vores dygtige samarbejdspartnere omkring inklusionsopgaven og udviklingen Gladsaxes kommunale projekt, om at give deltagelsesmuligheder for alle børn i Gladsaxe.

I Gladsaxe kommune indgår nye lærere i et tilpasset onboardingforløb, som giver et reduceret skema det første år som ny lærer, et mentorforløb og en kursusrække med andre nye lærere i kommunen.

Vi kan tilbyde
  • Nogle ualmindeligt dejlige elever.
  • En skole med fokus på læring og trivsel.
  • Hjælpsomme og engagerede kolleger der lægger vægt på godt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden.
  • Mulighed for sparring med vejledere i matematik, dansk, naturfag og inklusion.
  • En ledelse der er tæt på og som inddrager personalet i skolens udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor du gør en forskel.
  • Moderne læringsmiljøer - med nye møbler i indskolingen og snart også i udskolingen.

Du kan læse mere om Mørkhøj Skole her og om Gladsaxes kommunes skoleudvikling her.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte konstitueret skoleleder Bodil Dehli via skolens kontor, telefon 39 57 67 00.

Ansøgningsfrist og ansættelse

Ansøgningsfrist 14. juni 2024.

Samtaler vil forekomme løbende og tiltrædelse efter aftale.

Husk at vedhæfte eksamensbevis, evt. foreløbigt karakterblad fra KP og CV i din ansøgning.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos os.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mørkhøj skole, Ilbjerg Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042701

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet