Børnehavepædagog til vores dejlige institution Havkatten på Amager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe inkluderende børnefællesskaber og høj kvalitet i vores børnehave?
Vi søger en fagligt ambitiøs og dygtig pædagog, som brænder for arbejdet med børnehavebørn i vores ene børnehavegruppe, da vores dygtige pædagog efter mange år hos os har søgt nye oplevelser.

Havkatten er et lille hus med et tæt samarbejde. Vi arbejder i hele huset med små børnefællesskaber, og du skal kunne se muligheder og potentiale i det selvstændige arbejde omkring mindre grupper af børn. Vi arbejder med feedback og tæt faglig sparring omkring børnene, og er organiseret i aldersopdelte grupper om formiddagen med fast tilknyttede voksne til hver gruppe. Vi har alle fælles ansvar for systematikken i det pædagogiske arbejde, så den pædagogiske planlægning altid tager udgangspunkt i små børnefællesskaber, hvor alle børn bliver set og hørt.

Vores ønsker til dig
Du er uddannet pædagog, og det er en stor fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børnehavebørn. Din tilgang til arbejdet er kollegial, for hos os spiller vi hinanden gode og giver feedback. Det er vigtigt, at du er nærværende og brænder for at være sammen med børnene, og kan genkende dig selv i tillægsordene engageret og imødekommende. Du skal have lyst til at lege og tale med børnene, inddrage dem og følge deres spor, når de er optagede af noget. Du må rigtig gerne have erfaring med organisering og struktur, men ellers er vi helt klar på at lære dig det, da vi arbejder ud fra tesen om, at struktur på de voksne skaber mulighed for spontanitet for børnene.

Vi tilbyder
Du får en rigtig spændende stilling i et lille hus, hvor der er stor mulighed for indflydelse. Fordi vi kun er fire grupper i hele huset, har vi et tæt arbejdsfællesskab, hvor alle kender hinanden, og vores pædagogiske leder er rigtig tæt på praksis ude på stuerne. Vi arbejder i teams og organiserer vores hverdag med udgangspunkt i børnenes behov.

Vi har høje ambitioner på børnenes og faglighedens vegne, og derfor bruger vi vores personalemøder og gruppemøder på at diskutere faglige tematikker. Vi har en fælles vision om at blive et højkvalitetsdagtilbud, og vi arbejder hele tiden på at udvikle os og gøre det endnu bedre, så vores børn får de allerbedste rammer og muligheder for at trives og udvikle sig.

Om Havkatten
Havkatten er en 0-6-års institution med 68 børn. Vi bor i et dejligt, nyere hus fordelt på to etager med to vuggestuegrupper på første sal og to børnehavegrupper i stueetagen. Derudover har vi et fællesrum og en skøn og helt ny legeplads lige ud til Amager Strand, hvor vi elsker at tage børnene med hen.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi håber, du kan starte den 1. juli 2023 eller snarest derefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Vi har masser at fortælle om Havkatten, og hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen og vores institution, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Caroline Mathilde Heinsøe Birkbo på 2367 9360. Du kan også på vores hjemmeside læse meget mere, om hvem vi er, og hvordan vi arbejder.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 21. juni 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192154&DepartmentId=19882&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838465

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet