Bolchekoger til Bolchekogeriet i Tivoli (deltid)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en deltids bolchekoger til vores bolchekogeri i Tivoli (København) til den daglige produktion af søde ting og sager.

I bolchekogeriet ønsker vi at holde et højt serviceniveau og give vore gæster en oplevelse ud over det sædvanlige. Derfor søger vi en engageret og udadvendt kandidat der med sit rolige overblik og håndværksfærdigheder kan give gæsterne en oplevelse af det gode gammeldags bolche-håndværk.

Den primære arbejdsopgave vil bestå i fremstilling af gammeldags håndlavede bolcher og slikkepinde, samt øvrige opgaver i form af pakning- og opfyldning af varer, afløsning i butik mv.

Dine arbejdsopgaver omfatter således:

  • Fremstilling af slikkepinde og bolcher
  • Pakning og emballering
  • Udføre kundebetjening og salg
  • Varebestilling og vareopsætning
  • Rengøring

Vi ser gerne at du har nedenstående kvalifikationer:

  • Har gode håndværksmæssige færdigheder og er lærenem
  • Har sans for detaljen og er engageret
  • Er fysisk stærk og energisk da det er hårdt fysisk krævende arbejde
  • Er udadvendt og præsentabel da al produktion foregår foran publikum
  • Motiverer og støtter kollegaerne i dagligdagen
  • Har et højt ambitionsniveau i forhold til produkter og kundeservice
  • Tager ansvar
  • Er mødestabil
  • Kan bevare overblikket og har en positiv adfærd, selv når der er travlt

Vi forventer selvfølgelig ikke at du har arbejdet med bolchefremstilling før – Det skal vi nok lære dig, hvis motivation og engagement er til stede.

Stillingen er et deltidsjob på 15-30 timer om ugen, hvor arbejdstiderne kan ligge i tidsrummet kl. 11-19 (eller senere hvis dette ønskes) og kan ligge på alle ugens dage (vi er fleksible).
Flere timer kan med fleksibilitet opnås. Lønnen aftales nærmere.

Kunne du tænke dig at blive en del af vores søde bolche-familie?
Så send en motiveret ansøgning sammen med dit CV og vedhæft gerne billede til Michael Christensen på mail: bolcher@almuegaarden.dk. OBS! - Skriv venligst ansøgning som bolchekoger til Bolchekogeriet i Tivoli (DELTID) da vi også søger til andre stillinger.

Har du været i Tivoli kender du helt sikkert vores bolchekogeri i det muntre hjørne, som mange har tradition for at lægge vejen forbi når de besøger den gamle have. Hos Almuegaarden værner vi om det gode danske håndværk og kvalitet, og derfor sætter vi en ære i at vise dette frem for de mange gæster og give dem en oplevelse ud over det sædvanlige når de besøger vores lille bolchekogeri.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bolchekogeriet v/Michael Christensen, Vesterbrogade, 1620 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: bolcher@almuegaarden.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883390

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet