Bygningsstyrelsen søger nye kolleger til at styrke og lede arbejdet med digitalisering af byggeprojekter og ejendomsportefølje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styrke sammenspillet mellem digitalisering, styring af byggeprojekter og drift af bygninger, og har du lyst til at være en del af en organisation, der har ambitioner på området? Så kan Bygningsstyrelsen tilbyde højt fagligt niveau, spændende udfordringer og fleksible vilkår.

Bygningsstyrelsen er ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser til vores statslige kunder, og det gør vi gennem en stærk bygherrefunktion, integreret facility management og en optimeret ejendomsportefølje.
Arbejdet med data og digitalisering har stort fokus hos os, og vi har høje ambitioner om at være mere datadrevne ift. porteføljestyring og kvalitetssikring. IKT og BIM skal være med til at understøtte arbejdsmetoder, som kan realisere dette potentiale, og derfor har vi brug for to nye kolleger til at understøtte arbejdet i og på tværs af vores tre forretningsområder, Byggeri, Facility Management og Udlejning.

Vi leder efter en erfaren kollega, som får ansvar for at varetage den faglige ledelse af IKT-området i vores Center for Byggeri, og som vil spille en central rolle i den fremadrettede udvikling af området i Bygningsstyrelsen. Er du i starten af din karriere, har vi også en ledig stilling i vores Center for Udlejning, hvor du skal varetage digitaliseringen af den eksisterende ejendomsportefølje.


Projektleder med ansvar for IKT-faglig ledelse (Center for Byggeri)
Udvikling og implementering af IKT er forankret i Bygningsstyrelsens interne kvalitetssikringsteam (KS-team). KS-teamet er en del af en tværgående funktion, der understøtter styrelsens byggeprojekter på udvalgte specialeområder. KS-teamet er forankret i Center for Byggeri, som varetager nybyggeri, moderniseringer, større bygningsvedligehold m.m. for vores kunder; universiteter, politi, domstole og centraladministration.

Her leder vi efter en fagligt stærk kollega, som kan sætte retningen for arbejdet med IKT i Bygningsstyrelsen, og som kan agere sparringspartner og fagligt fyrtårn på tværs af styrelsens centre. I rollen får du ansvar for at være drivende og lede arbejdet med digitalisering af bygningsdata mhp. at skabe ensartethed i arbejdet på tværs af Bygningsstyrelsens centre. Det vil derfor være en vigtig del af din rolle at samarbejde med IKT-funktioner inden for vores andre forretningsområder, Center for Udlejning og Center for Facility Management. Derudover vil du i samarbejde med Bygningsstyrelsens to IKT-koordinatorer varetage IKT-koordineringen og kvalitetssikringen på specifikke byggeprojekter Din opgaveportefølje vil bl.a. omfatte at:

  • Lede kvalitetssikring/granskning af rådgivers projektmateriale, herunder konsistens- og kollisionskontroller af digitale bygningsmodeller samt entreprenører og rådgiveres digitale aflevering
  • Supportere interne projektledere – Daglige ad hoc opgaver ifm. IKT-ledelsen på vores projekter.
  • Varetage intern udvikling og implementering af IKT – herunder implementering af IT-systemer, branchestandarder og arbejdsmetoder der vil løfte det generelle digitale niveau for projektgennemførsel via konkrete målbare krav og datadrevet kvalitetssikring,
  • Styrke informations-og dataudveksling internt i Bygningsstyrelsen.
  • Bidrage med design af intelligente API analyseværktøjer til kvalitetssikring af Bygningsstyrelsens portefølje af byggeprojekter
Hvem er du?
Vi søger dig, som har en kandidat i "Ledelse og informatik i byggeriet" eller tilsvarende, er uddannet bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør. Du har min. 3-5 års praktisk erfaring med IKT-koordinering og evner at lede og implementere udviklingsprojekter, og du trives med at få data, systemer og specifikationer til at understøtte arbejdsmetoder.

Vi lægger vægt på, at du kommer med kompetencerne til – og gerne erfaring med – at udvikle, implementere og drive digitale forandringer i byggeriet, og at du kan se dig selv i rollen som faglig leder af udviklingsprojekter, kvalitetssikring og processer inden for IKT-området. Som person er du procesorienteret, udadvendt og har let ved at kommunikere skriftligt og mundtligt med alle lag og fagligheder i organisationen. Du trives desuden med at arbejde med data og systemer, og du har en selvstændig og struktureret tilgang til problemløsning.


Medarbejder til digitalisering af bygningsdata igennem IKT og BIM (Center for Udlejning)
I
vores Center for Udlejning har vi de sidste to år arbejdet hårdt med at gå fra 2D til 3D modeller af styrelsens bygninger. og Vi leder efter en ny kollega, som skal indgå i det team der har ansvar for disse både at udvikle bygningsmodeller samt indoptage og validere nye bygningsmodeller til drift. Stillingen er placeret i Team Tegninger og Ejendomsdata, der er en central del af arbejdet med at professionalisere datagrundlaget for huslejeadministration og porteføljeanalyser. Vi arbejder på at anvende data fra modellerne aktivt i resten af forretningen, et arbejde der endnu er under opbygning. Det er en relativt ny funktion i CU og der er derfor brug for en person der har lyst til at udvikle nye processer, systemer og retningslinjer. I stillingen får du masser af udviklingsmuligheder, faglig sparring fra erfarne kolleger og mulighed for at bidrage til digitaliseringen af vores store ejendomsporteføljeDine opgaver tilpasses dine kompetencer og vil bl.a. være at:

  • Skabe processer og arbejdsgange på tværs af teamet, centret og organisationen, der sikrer at kvaliteten af bygningsmodellerne vedligeholdes over tid.
  • IKT-ledelse ved, med afsæt i branchestandarder, at udvikle og implementere af principper for bygningsmodellerne. Det vil sige videreudvikle IKT specifikation for drift af modellerne med fokus på krav til opbygning af og kvalitetsniveau for modeller samt versionering.
  • Have en forståelse for BIM-DOC og bruge denne forståelse til at facilitere forretningens adgang til modellernes dataudtræk samt udvikle bedre metoder til visualisering af modellerne.
  • være med til at opbygge en intern scanningsfunktion for ejendomme, herunder stille krav til udstyr og dokumentation samt koordinering af processen fra scanning til drift af model og forretningens databehov.
  • Udarbejde ydelsesbeskrivelser til rådgiveraftaler samt styre og kvalitetssikre bygningsmodeller bestilt fra eksterne samarbejdspartnere.
Hvem er du?
Til denne stillig leder vi efter dig, som har en uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør. Du kan have et par års erfaring, men du vil også komme i betragtning som nyuddannet med andet relevant erhvervserfaring.

Vores fokus er, at du via tidligere ansættelser eller fra din uddannelse har tilegnet dig viden inden for BIM og IKT, gerne med fokus på drift af modeller. Derudover lægger vi vægt på, at du har kendskab til CAD/BIM softwareløsninger og det vil være en fordel med tidligere erfaring med projektering og kendskab til AEC udvikling (Dynamo, Python, R, mv.).

Du trives med at få data, IT-systemer og standardisering til at understøtte og optimere arbejdsmetoder, og du arbejder systematisk og struktureret. Det er vigtigt, at du tager det som en udfordring, når systemer, processer og datagrundlag ikke passer sammen og der ikke umiddelbart er en nem løsning. Du synes det er spændende at følge med branchens udvikling og søge viden udefra om hvordan Bygningsstyrelsens udfordringer kan løses på en smartere måde. Du har nemlig selv mulighed for at præge dine arbejdsopgaver, og vi sætter stor pris på, at du er proaktiv og bidrager med nye løsningsforslag.


Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant overenskomst. I stillingen i Center for Byggeri, vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted er Carsten Niebuhrs Gade 43 i København.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.


Ansøgning og kontakt
Passer en af vores profiler til dig, hører vi meget gerne fra dig.

Send os din ansøgning, CV m.m. senest den 15. august. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/ . Når du søger, vi du bliver bedt om at markere hvilken stilling, du er interesseret i.

Til begge stillinger forventer vi at holde samtaler i uge 33 og 34 med forventet tiltrædelse pr. 1. oktober 2023 eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen i Center for Byggeri, kan du kontakte teamleder Lone Køhler tlf.: 41 70 11 77, mail lokoh@bygst.dk og for stillingen i Center for Udlejning kan du kontakte teamleder Signe Bang Holm på tlf.: 41 70 10 96, mail sibah@bygst.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det HER og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier HER.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bygningsstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171015&DepartmentId=7832&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880236

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet