BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lærer, der brænder for at være med til at skabe inkluderende læringsfællesskaber i tæt samarbejde med skolens lærere, pædagoger og ledelse, søges til Buddinge Skole
Brænder du for børns trivsel og læring i inkluderende fællesskaber? Kan du bidrage til udvikling af læringsmiljøer, hvor flere børn trives og lærer bedre? Kan du udfordre antagelser, som ligger til grund for den pædagogiske praksis og skabe forandringer? Så er det dig, vi søger!
Skolerne i Gladsaxe har de sidste mange år arbejdet med at udvikle inkluderende læringsfællesskaber. Arbejdet med inklusion har ofte været organiseret således, at lærere og pædagoger har modtaget vejledning og coaching af professionelle ressourcepersoner (AKT, PPR mv) uden for klasseværelset, for så efterfølgende at skulle forsøge sig med tilpasning og ændring af praksis, ofte alene.
Vi er på alle vores skoler i fuld gang med at udvikle og afprøve en anden organisering og tilgang til arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber. Her foregår arbejdet som et samarbejde mellem klassens lærere/pædagoger og en lærer med special- og inklusionspædagogiske kompetencer i klasseværelset som Co-teaching.
Vi har været i gang siden august 2020, og udvikler fortsat vores arbejde.
Vi har nu mulighed for at udvide vores arbejde med yderligere stillinger og søger derfor en lærer med special- og inklusionspædagogiske kompetencer til Buddinge skole.
På Buddinge skole vil du indgå i et årgangsteam i perioder af min. ½-1 skoleår, og i denne periode co-teache med 2-3 lærere/pædagoger på årgangen ad gangen. Du vil også blive en vigtig aktør i skolens arbejde med at udvikle Skolen for alle, herunder kompetencer i co-teaching tilgange, inkluderende læringsmiljøer og tværprofessionel samarbejdspraksis.
Vi forventer, at du
- kontakter os forinden en eventuel samtale
- er læreruddannet, gerne med formel efter-/ videreuddannelse
- har viden om, og praktisk erfaring med specialpædagogiske metoder og indsatser
- har lyst til at være en del af den pædagogiske og undervisningsmæssige dagligdag i klassen (herunder forberedelse og efterbehandling af undervisningen)
- har en robust pædagogisk og didaktisk faglighed, praktisk såvel som teoretisk
- har viden om – gerne erfaring med Co-teaching og/eller aktionslæring
- formår at sætte din faglighed i spil i et flerfagligt felt med særligt lærere, pædagoger og desuden med skoleledelse, PPR mfl.
- er samarbejdsorienteret og kan bidrage til samskabelse af inkluderende læringsfællesskaber
- går til opgaverne med engagement og en positiv indstilling
Vil du vide mere?
Kan du kontakte:
- Faglig leder Anne Skovgård Thorsager, telefon 51 48 67 72.
- Skolekonsulent og co-teaching instruktør Rikke Bach, telefon 61 13 59 96.
Du kan se mere om co-teaching i Gladsaxe via dette link
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og besættes af personer med en læreruddannelse, gerne med yderligere specialpædagogisk uddannelse. Stillingen er på fuld tid med løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2024 (eller før hvis muligt).
Ansøgningsfristen er søndag den 21. april 2024, inden kl. 12:00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 25. april 2024 fra kl. 15:00
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Buddinge Skole, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016779