BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at gå foran og vise retningen? Kan du navigere i en organisation, hvor kerneopgaven er givet, men hvor organisationen er i udvikling og under forandring? Vil du være med til at præge organiseringen, den faglige udvikling, den gode omsorg og sygepleje til beboerne i Afdeling B? Så er det dig, vi søger som ny daglig leder.
Hvem søger vi?
Som daglig leder i Afdeling B bliver du leder for en af Egegårdens fire afdelinger. Afdeling B har 37 beboere med mange forskellige diagnoser og sundhedsfaglige udfordringer.
Som daglig leder har du personaleansvar for medarbejdere med forskellige fagligheder og erfaring. Medarbejdergruppen består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, medhjælpere som er ufaglærte medarbejdere, pædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut, musikterapeut, aktivitetsmedarbejder og ”ungarbejdere”. I skrivende stund mangler vi kun at rekruttere en nattevagt til hver 2. uge – ellers er alle Afdeling B’s stillinger besat.
Din ledelsesopgave vil bestå af ledelse af Afdeling B. Du indgår i et tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam, som udover plejeboliglederen består af to daglige ledere og en serviceleder. Din ledelsesopgave vil kræve organisatorisk forståelse, prioritering og struktur, som skaber balance mellem en bæredygtig drift og udvikling af både medarbejdere, Afdeling B samt Egegården som organisation.
Vi vil vægte følgende kvalifikationer
- At du er uddannet sygeplejerske og har lederuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau. Hvis du ikke har en lederuddannelse, skal du have lyst til og ambitioner om at tage en lederuddannelse på sigt
- At du har ledererfaring fra enten det kommunale eller regionale sundhedsvæsen
- At du er nærværende, god til at kommunikere og kan skabe en tydelig retning for en høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
- At du prioriterer og efterspørger det gode beboerforløb, som tager udgangspunkt i bedst mulig trivsel for den enkelte beboer
- At du er motiverende, engagerende og anerkendende og giver og efterspørger løbende feedback
- At du har blik for den enkelte medarbejders potentiale og forstår at bruge og udvikle potentialet, så du sikrer en effektiv drift og ressourceudnyttelse
- At du er vedholdende samt i stand til at skabe tillid og tryghed
- At du er struktureret og målrettet i arbejdet med forandringsprocesser - herunder implementering og forankring
- At du anvender relevante It-programmer – herunder Nexus Standard, Optima og SBSYS
Hvem er vi?
Egegården har 129 plejeboliger, som alle fremstår moderne, lyse og indbydende. Plejeboligerne er fordelt på fire afdelinger - Afdeling A, B, C og D.
Egegården har sit eget team af sygeplejersker, som ledelsesmæssigt refererer til plejeboliglederen, men som primært er knyttet til bestemte afdelinger i dagarbejdstiden. Om aftenen og i weekenderne dækker sygeplejersken alle fire afdelinger. Om natten kan man kontakte sygeplejerskerne i Akut Teamet, hvis der er behov for sygeplejerskeassistance.
På Egegården arbejder vi værdibåret med afsæt i PersonCentreret Omsorg og har i hverdagen fokus på nuet. Vores tænkning er, at alle har og tager ansvar for at skabe rammerne for et trygt hjem, men at det er beboeren, som ”sidder for bordenden og er med til at sætte dagsordenen”.
Egegården er uddannelsessted for social- og sundhedshjælperelever, social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejerskestuderende.
Udover som daglig leder at skabe gode resultater i egen afdeling er ledelsesteamet optaget af at styrke sammenhængskraften på tværs af hele organisationen. Derfor prioriteres det tværfaglige samarbejde højt.
Dine ansvarsområder som daglig leder
- Strategisk ledelse
Du har ansvaret for at afgrænse, prioritere og eksekvere med afsæt i Gladsaxestrategien samt organisationens øvrige strategier.
Det forventes, at du som daglig leder kan oversætte strategierne til meningsfulde og praksisnære mål for medarbejderne og i et samarbejde med dem implementere og forankre strategier og målsætninger i praksis til gavn for beboerne. - Faglig ledelse
Du har ansvaret for i et tværfagligt samarbejde af koordinere beboerforløb i overensstemmelse med kvalitetsstandarder, lovgivning og hensynet til beboeren. Faglig ledelse handler bl.a. om at sikre, at medarbejderne til enhver tid har de rette og nødvendige kompetencer. Du tager sammen med det øvrige ledelsesteam ansvar for den faglige udvikling på tværs af Egegården. - Nærledelse og driftsledelse
Du har ansvaret for at sikre den daglige opgaveløsning, motivere og involvere og fordele opgaver ud fra hensynet til de samlede opgaver, arbejdsmiljø og økonomi.
Du skal kommunikere og skabe følgeskab til strategier og forandringer gennem meningsskabelse ved inddragelse og kompetenceudvikling. Du skal desuden arbejde med effektiv styring af driften, målopfyldelse og ressourceudnyttelse, sikre kvalitet samt beboer- og pårørendetilfredshed i beboerforløbene.
Løn og ansættelse
Løn og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er 37 timer/uge med tiltrædelse 1. marts 2024 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Ønsker du at høre mere om stillingen, Afdeling B og Egegården Plejeboliger, er du meget velkommen til af kontakte Plejeboligleder Annette Svensson, telefon 20 34 16 73.
Du kan læse mere her
Ansøgningsfrist
19. januar 2024.
Der afholdes både en første og en anden samtale. Første samtale finder sted 23. januar – 2. samtale 25. januar 2024.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SSF SR Seniorcenter Egegården, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966978