BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores dygtige lærere skal på pension, derfor søger vi en ny ambitiøs og engageret dansklærer til vores kommende 2. årgang. Stillingen er en fuldtids fastansættelse med tiltrædelse 1. august 2024
Vi søger
En aktiv og fleksibel lærer med gode samarbejdsevner, samt lyst og vilje til at indgå i tæt samarbejde med kollegaer, forældre og børn om klassernes og børnenes trivsel og læring. Ud over dansk, ses gerne at du kan varetage DSA, tysk og musik.
Enghavegård Skole
Vores skole er en tresporet skole med ca. 750 elever og 120 dygtige og engagerede medarbejdere. Derudover er Gladsaxe kommunes læseskole også en integreret del af Enghavegård Skole. Til skolen hører velfungerende SFO og klub. Vi lægger stor vægt på fællesskab, relationer og faglighed hos både børn og voksne, og dette vægtes højt i vores dagligdag med traditioner, musical og faglige dage og uger på tværs af klasser og afdelinger i tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Vi arbejder med en konsolidering af vores værdier – forpligtende fællesskaber, nysgerrighed og tryghed under en vision, der italesætter: ”At det at gå i skole skal have værdi i sig selv, og ikke kun ses som et middel for noget andet.” De processer vil du naturligvis blive en integreret del af.
Vi tilbyder en arbejdsplads
- Med et godt arbejdsmiljø og fællesskab – med dygtige og hjælpsomme kollegaer
- Hvor vi har en høj grad af samarbejde omkring børnene og deres læring
- Med mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i fællesskaber
Vi forventer, at vores personale
- Er fagligt dygtige, engagerede og interesserede i at arbejde med læring, trivsel og udvikling
- Kan skabe et inkluderende klassemiljø med god klasseledelse
- Har humor og er omstillingsparate
- Er gode, mødestabile og loyale kollegaer
Vi vil glæde os til at byde dig velkommen.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om Enghavegård Skole på www.enghavegaard.aula.dk.
Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Kristoffer Almer Færkel på telefon 26 15 26 49 eller faglig leder for indskolingen Sisse Camilla Jensen på telefon 20 23 91 80.
Ansøgningsfrist
20. maj 2024 kl.12.00.
Vi holder samtaler mandag den 27. maj 2024 fra kl. 15.30.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Enghavegård skole, Mørkhøj Parkalle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039109