BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to pædagoger til hhv. indskoling/SFO og mellemtrin/klub.
Drømmer du om at være med i et stærkt team, hvor vi hjælper og gør hinanden gode? Så har du nu mulighed for at blive en del af en velfungerende og udviklingsorienteret skole. På Søborg Skole møder du engagerede og professionelle kolleger, der elsker deres arbejde. Vi løfter i flok og er fælles om opgaverne i et miljø præget af mod og tillid. Vi har en stærk kollegial refleksion og prioriterer læringsfællesskaber og kapacitetsopbygning.
Søborg Skole er en mellemstor byskole i Gladsaxe og ligger i et ressourcestærkt lokalområde. Vi har 560 søde og arbejdsomme elever, hvis forældre bakker godt op om skolen og deltager i at skabe de bedste rammer omkring klassernes fællesskaber. Skolen er tosporet med 21 almenklasser og seks ADHD-grupper. Derfor er vi både nysgerrige på og dygtige til almen- og specialpædagogik.
Alle på Søborg Skole er en del af et årgangsteam med faglig ledelse tæt på. Sammen styrker vi elevernes læring og trivsel. I vores professionelle læringsfællesskaber er vi optagede af at diskutere god skole, dannelse, fællesskaber, teknologiforståelse, fremtidens læringsmiljøer og PALS.
Søborg Skoles lærere og pædagoger er
- fagligt kompetente med interesse for læring og trivsel
- nysgerrige på at udvikle egen praksis
- reflekterede og anerkendende over for elever og kolleger
- forventningsfulde ift. dem selv, elever, kolleger og ledelsen
- idérige, innovative og ansvarsfulde
- stærke med henblik på it-didaktiske kompetencer
- bevidste om at skabe deltagelsesmuligheder for alle
Om stillingen i indskoling/SFO
Du vil være en vigtig voksen i børnenes hele dag. Du vil blive en del af et årgangsteam med skoletimer og understøttende undervisning omkring en klasse, og desuden være en del af vores stærke pædagogteam, der i SFO-tiden tilbyder værkstedsbaserede aktiviteter med fokus på bevægelse, krea og udeliv. Børnene elsker at være i SFO’en, hvor vi er særligt optagede af udvikling af legerelationer på tværs af aldersgrupper samt at understøtte et godt og trygt børneliv.
Om stillingen i mellemtrin/klub
Du vil være med til at præge udviklingen i vores attraktive og populære klub. I klubben har vi stor fokus på medlemsdemokrati og elevinddragelse, og vores aktiviteter spænder bredt fra musikstudie, rollespil, kaninunivers, kreaværksted, udeaktiviteter og sport. Vores pædagogiske aktiviteter i klubben tiltrækker medlemmerne og skaber grobund for fællesskaber og aktiv fritidskultur. Vi er optagede af at skabe fed klub, hvor gode relationer mellem børn og voksne er det bærende element.
Som ny kollega på Søborg Skole får du din egen mentor og et grundigt opstartsforløb i skolevæsenets indsatsområder.
Konkret om stillingerne
Du vil blive en del af et årgangsteam og vil have timer i både skole og fritidsdel. Der er tale om to faste fuldtidsstillinger. Stillingerne ønskes besat 1. juni eller 1. august.
Vil du vide mere
Vi tager meget gerne imod besøg til en uformel snak. Aftal med Gitte Friis, souschef og faglig leder for indskolingen på telefon 20 33 16 87, Semir Catovic, faglig leder for udskoling og klub på telefon 53 54 54 92 eller via skolens hovednummer 39 57 68 80.
Se mere her om Søborg Skole: https://soeborgskole.aula.dk/ og Gladsaxe Kommunes skolevæsen: https://bit.ly/3I857s2.
Din ansøgning
Vi tager imod ansøgninger og afholder samtaler løbende. Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse, udtalelser og andre relevante bilag bedes vedhæftet.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Søborg Skole, Frødings Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033244