Dyrenes Beskyttelse søger digital projektleder (barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en erfaren digital projektleder til et spændende barselsvikariat som digital projektleder i vores dyreværnsafdeling med ansvar for data og digitalisering. Som en del af vores dynamiske team skal du være med til at sikre kontinuiteten i vores arbejde med digitalisering og drift af vores systemer.

Dine ansvarsopgaver
Som vores projektleder vil du have det primære ansvar for udvikling af digitalisering i vores Dyreværnsafdeling, Vagtcentral og Beredskabet. Vi har mange udviklingsplaner, og du vil have ansvaret for, at de realiseres. Dette indebærer tæt samarbejde med tværfaglige teams og leverandører for at sikre en effektiv og gnidningsfri implementering af nye digitale løsninger. Derudover vil du stå for den daglige drift af vores eksisterende systemer og deltage aktivt i vores Dataforum, hvor du vil bidrage med din ekspertise og indsigt.

Om dig
Du er en erfaren projektleder med dokumenteret erfaring fra digitale projekter og disciplinen i at arbejde på tværs af forskellige fagligheder. Du evner at bevare overblikket over flere projekter og er vant til at styre processen selvstændigt. Din evne til at tilpasse dig forskellige arbejdssituationer, hvor forandringer er en del af hverdagen, gør dig velegnet til denne rolle. Din it-forståelse er på et højt niveau, og du behersker værktøjer som Excel og Power BI til dataudtræk og analyse. Du er proaktiv og ser altid muligheder frem for begrænsninger, og du er ikke bange for at tage ansvar og arbejde operationelt med ad hoc-opgaver.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende barselsvikariat i en organisation, som er i vækst og som arbejder med kontinuerlig udvikling af vores beredskab, så vi kan hjælpe endnu flere dyr i nød. Du vil arbejde tæt sammen med ansatte og frivillige og blive en del af en organisation, som er i løbende forandring.  Du vil få mulighed for at udfordre dig selv og udvikle dine kompetencer og blive en del af et engageret team, hvor samarbejde og kommunikation er i fokus. 

Om ansættelsen
Barselsvikariatet strækker sig over en periode på 11 måneder, fra den 1. juni 2024 til den 30. april 2025. Hvis det er muligt, kan opstart evt. aftales tidligere. 

Arbejdsstedet er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge station.

Løn og ansættelsesvilkår vil blive forhandlet individuelt, og du vil have en arbejdstid på 37 timer inkl. frokost.

Kontakt os gerne
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent for Dyreredning, Camilla Skovgaard Jensen, på cj@dyrenesbeskyttelse.dk

Er du interesseret?
Ansøgning og CV sendes via dette link senest d. 7. april. Bemærk at vi ikke tager imod ansøgninger sendt via mail eller personligt fremmøde. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 18.-19. april.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DYRENES BESKYTTELSE I DANMARK, Buddingevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013639

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet