Energisk studentermedhjælper til employee lifecycle opgaver i People & Culture

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ansøgningsfrist: 15. oktober 2023 


Motiveres du af at arbejde med en bred række opgaver inden for hele HR-paletten? Vil du kickstarte din karriere hos én af Danmarks største C25-virksomheder? Er du en god kollega, som bidrager til god stemning i et ambitiøst og uformelt team? Så har vi måske studiejobbet til dig hos ISS Facility Services Danmark.


Vi søger en dygtig studentermedhjælper til en central og vigtig rolle i vores People & Culture team. Du vil indgå som en del af hverdagen i et team af 8 dygtige og dedikerede kolleger, der er P&C Business Partnere for ledergrupperne på vores største kontrakter. Her yder vi support på hele Employee Lifecycle i ISS inden for rekruttering, onboarding, offboarding, jobændringer og meget mere. Du får reference til vores Senior P&C Business Partner og får en bred kontaktflade i afdelingen samt med lederne ude hos vores kunder.


DINE OPGAVER


Vi kan tilbyde dig 20-25 timer ugentligt, som tilrettelægges efter aftale med din leder og naturligvis med udgangspunkt i dit studie. Her vil dine arbejdsopgaver bl.a. indeholde:


•    Brevskrivning i forbindelse med ændringer og fratrædelser 
•    Udarbejdelse af PowerPoint præsentationer og materiale til månedsrapportering
•    Planlægning, koordinering og booking af kurser via AOF
•    Støtte til lederne i forbindelse med opstart af nye medarbejdere med f.eks. udarbejdelse af onboarding-programmer, bestilling af udstyr etc.
•    Opdatering af bl.a. sygefravær, ferieoverblik og andre HR-nøgletal
•    Diverse ad-hoc opgaver


DIN BAGGRUND 


Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse og med stor interesse inden for Human Ressource Management. Arbejdserfaring inden for HR og administration er ikke et krav. Dog forventer vi, at du er nysgerrig og klar på at lære en masse nyt i et dynamisk arbejdsmiljø. 

 

Du er som udgangspunkt i gang med at færdiggøre din bachelor, eller er lige startet på en kandidatuddannelse, hvorfor du parallelt med dit studie ønsker praktisk erfaring i en stor, dansk virksomhed.


Du er ideelt set i gang med at færdiggøre din bachelor eller lige startet på din master, og parallelt med dit studie ønsker du at få praktisk erfaring fra en stor, dansk virksomhed.


Som person er du udadvendt, selvkørende og struktureret, og så har du mod på at navigere i en stor organisation. Du er klar på at række ud til både ledere og kollegaer i organisationen, når en opgave kræver det. Vi forventer, at du er en teamplayer, da du vil indgå i et dynamisk og kompetent team, hvor godt samarbejde og et højt serviceniveau er en vigtig del af hverdagen. Du kan kommunikere og begå dig på dansk i skrift og tale, da kontakten med dine kollegaer, som P&C supporterer, vil foregå oftest på dansk. Derudover har du et godt kendskab til Microsoft Office pakken, herunder PowerPoint, Excel og Outlook.


VI TILBYDER


Vi tilbyder dig et spændende studiejob i én af Danmarks største virksomheder, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling – og for at lære af dygtige og ambitiøse kolleger, som gerne stiller op til sparring, vidensdeling og faglige drøftelser. 
Vi har et aktivt studenternetværk, hvor der afholdes forskellige faglige og sociale arrangementer, som du selvfølgelig er meget velkommen til at deltage i. 


Derudover bliver du en del af en virksomhed, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde, og hvor godt humør og en sjov kommentar er velkomment, men hvor vi også sætter en ære i at levere en professionel og god indsats samt løsninger af høj kvalitet. 


ANSØGNING


Send din ansøgning, CV og karakterudskrift via ovenstående link senest d. 15. oktober 2023. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – det er måske dig, som vi er på udkig efter.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Mette Julie Lindhardtsen, Senior People & Culture Business Partner, på +45 53 55 53 20.
Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ISS Facility Services, Gyngemose Parkvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913467

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet