Engagerede social- og sundhedsassistenter søges til udekørende helhedspleje i Gladsaxe

dato

Den udekørende helhedspleje i Gladsaxe søger engagerede og faglig stærke social- og sundhedsassistenter til dagvagt

Vil du være en del af en god arbejdsplads, hvor vi løser kerneopgaven i fællesskab og i samarbejde med borgerne? Og vil du bidrage til udviklingen af tværfaglige teams i vores udekørende helhedspleje? – Så læs denne annonce!

I Gladsaxe kommune har vi valgt at lave tværfaglige teams med både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker i en afdeling med to teams. De tværfaglige teams samles i afdelingerne i november 2025.

Vi vil arbejde med en rehabiliterende tilgang, i alt hvad vi gør. Vi vil arbejde fokuseret med forebyggelse af indlæggelser, gode kontinuerlige borgerforløb samt værdig ældrepleje.
I den forbindelse har vi valgt at opnormere på alle fronter. Samtidig har vi planlagt teambuilding og kompetenceudviklingsforløb til alle medarbejdere, som vil strække sig langt ind i 2026.

Vi lægger stor vægt på din faglighed og lyst til udvikling. Du får en god introduktion med mentorordning.

Om dig

  • Du har et ønske om at arbejde med helhedspleje
  • Du er fagligt velfunderet
  • Du er vant til at arbejde med IT – gerne med kendskab til Nexus, og du stiller høje krav til din dokumentation
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret i den daglige opgaveløsning
  • Du er stabil og god til at samarbejde i teamet og på tværs
  • Du har mod på at påtage dig ansvar for fordeling af arbejdsopgaverne i gruppen
  • Du er opsøgende og engageret og har fokus på egen udvikling, samt udvikling i sygeplejen
  • Det er et plus, hvis du tidligere har arbejdet med rehabilitering, men ikke krav
  • Du har kørekort

Vi ønsker, at du
  • Kan samarbejde på tværs af faggrupper og vagtlag
  • Er ansvarlig og opmærksom
  • Er god til at kommunikere med borgerne og kolleger - både mundtligt og skriftligt
  • Har overblik, er ansvarsbevidst og handlekraftig
  • Er nysgerrig og engageret og ansvarsfuld
  • Kan lide at lære nyt og bidrage med viden i teamet
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Kan arbejde med helhedspleje hos den enkelte borger

Vi tilbyder
  • Engagerede, stabile og fagligt dygtige kollegaer
  • Et meningsfuldt job, hvor din faglighed og opmærksomhed er vigtig
  • En arbejdsplads der har fokus på arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde, det skal være sjovt at gå på arbejde
  • Kompetenceudviklingsforløb med fokus på rehabilitering og brug af hverdagsteknologi
  • Tæt samarbejde mellem alle faggrupper

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er i udgangspunkt på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 2. eller 3. uge.
Du bliver ansat på den gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.
Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal med dig.

Vi søger nye kolleger til to af vores afdelinger
  • Helhedsplejen Øst 3-4
    Kildebakkegårds Alle 165, 2860 Søborg
  • Helhedsplejen Syd
    Gyngemosen 3, 2860 Søborg

Som medarbejder i Gladsaxe Kommune bliver du ansat i en god og sund kommune. Du kan læse nærmere om personalegoder på www.gladsaxe.dk under fanen ”job”.

Hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen
Kan du kontakte daglig leder Camilla K Andersen på telefon 40 10 41 84 eller mail: cakama@gladsaxe.dk

Ansøgningsfrist
23. november 2025.

Vi kalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SSF SR Hjemmeplejen, Kildebakkegaards Allé, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3844c6a8-8f26-4113-b0c2-18a7ac3b06f1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet