BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at lave sund, indbydende og økologisk mad til børn? Så er det dig, vi mangler pr. 1. oktober 2023 eller snarest derefter.
Vi søger en uddannet ernæringsassistent eller en person med anden relevant faglig erfaring. Du er meget interesseret i økologi, har sans for æstetik, når maden serveres, og er selvdreven og stabil i fremmøde.
Vi har ca. 67 nysgerrige børn i alderen 0-6 år, der hver dag nyder godt af maden fra vores åbne køkken. Ved højtider og fester er børn og pædagoger medinddraget i madlavningen.
Som ansvarlig for køkkenet kommer du til at stå for madplaner, indkøb og tilberedning af mad til vores børn, og derudover skal du varetage rengøring og hygiejne i køkkenet samt egenkontrol. Køkkenet i Solvognen er nyt og med gode arbejdsforhold.
Vi har en forventning om, at økologi er i højsædet og økonomien overholdes.
Vores kostpolitik tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger, Måltidsmærket og overordnet matcher den din faglighed, samt de overordnede kommunale mål om sundhed. Vi er optaget af hvordan vi mindsker madspild og vi affaldssorterer selvfølgelig.
Vi er en god arbejdsplads med stort engagement fra både børn, forældre, personale og ledelse. I Solvognen har du stor medbestemmelse og gode samarbejdspartnere, ligesom der er plads til egne idéer og kreativitet.
Stillingen er på 32,5 time om ugen og mødetiden ligger mellem kl. 7.00 til 14.00.
Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje feriehuse.
Børnehuset Solvognen er en del af område Buddinge, som består af 6 børnehuse, som ligger geografisk tæt på hinanden, med forskellige størrelser og fysiske rammer.
Du kan læse mere om os på Børnehuset Solvognens hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
For flere uddybende oplysninger
om stillingen, kan du kontakte børnehusleder Nina Lybke på telefon 39 69 46 54.
Ansøgningsfrist
29. september 2023.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via nedenstående link. Vi vil løbende holde ansættelsessamtaler.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-33 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Dickens Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907188