Fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. november 2026
Vil du være med til at skabe resultater for borgere og virksomheder gennem en jobrettet, helhedsorienteret og meningsfuld indsats?
I team Job & Udvikling søger vi en engageret og fagligt stærk socialrådgiver eller socialformidler til en fast stilling som jobrådgiver.
Vores målgruppe er borgere over 30 år der har behov for mere støtte, derudover har teamet ansvaret for borger der er tilkendt fleksjob og førtidspension.
Om stillingen
Som jobrådgiver får du ansvaret for en egen sagsstamme og bliver en central aktør i borgerens vej mod arbejdsmarkedet. Du vil arbejde med både myndighedsopgaver, jobrettede indsatser og samarbejde med virksomheder.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Gennemføre jobrettede og motiverende samtaler med borgere.
- Omsætte borgernes ressourcer, ønsker og muligheder til konkrete jobmål.
- Tilrettelægge, iværksætte og følge op på beskæftigelsesrettede indsatser.
- Træffe afgørelser inden for beskæftigelsesområdet og sikre korrekt sagsbehandling.
- Samarbejde med virksomheder om jobåbninger og virksomhedsrettede forløb.
- Etablere og følge op på praktikforløb, løntilskud, småjob og fleksjob.
- Understøtte borgernes jobsøgning og anvendelse af digitale værktøjer.
- Koordinere indsatser med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af vores faglige praksis.
Hvem er vi?
Job & Udvikling er en arbejdsplads med høj faglighed, stort engagement og fokus på resultater for borgerne.
Vi lægger vægt på:
- Ordentlig, fælles og faglig.
- Et stærkt kollegialt samarbejde.
- Refleksion og læring i hverdagen.
- Vidensdeling.
- En jobrettet indsats med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og muligheder.
- Tæt samarbejde med virksomheder og øvrige aktører.
Vi forventer, at du
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
- Har erfaring fra beskæftigelsesområdet eller anden relevant myndighedsudøvelse.
- Tror på, at mennesker kan udvikle sig og komme tættere på arbejdsmarkedet.
- Kan skabe tillidsfulde relationer til borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.
- Arbejder systematisk og resultatorienteret.
- Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til fællesskabet.
- Trives i en organisation præget af udvikling og forandring.
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld stilling med stor betydning for borgernes vej mod job og uddannelse.
- Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling.
- Dygtige og engagerede kolleger, som værdsætter samarbejde og videndeling.
- En arbejdsplads med ambitioner på borgernes vegne og fokus på resultater.
- Et godt arbejdsmiljø præget af tillid, ansvar og fællesskab.
- En rigtigt god kantineordning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse den 1. november 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening / HK
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder David Edvard Krogh
Telefon: 24 79 45 38
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest 17. september 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SSF BUB, Gladsaxevej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/366f42f9-c2d5-4631-8b64-9dbaeb0ebd55