Engageret lærer til udskolingen med fokus på matematik og naturfag søges til Gladsaxe Skole

dato

Brænder du for at skabe engagerende undervisning i matematik og naturfag – og vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd?

Så er du måske vores nye kollega på Gladsaxe Skole.

Vi udvider vores medarbejderstab og søger derfor en ny kollega til udskolingen.

Om stillingen
Vi søger en fagligt dygtig og engageret lærer, der kan undervise i matematik og naturfag i udskolingen.
Hvis du også har kompetencer i tysk, er det et stort plus.

Om os
Gladsaxe Skole er en ambitiøs og udviklingsorienteret skole, hvor ordentlighed, tryghed, engagement og nysgerrighed er bærende værdier.
Vi arbejder for at skabe livsduelige børn til en ukendt fremtid, hvor både faglighed, trivsel og fællesskab har en central plads.

Vores pædagogiske arbejde bygger på:

  • Professionelle læringsfællesskaber med kollegial observation, co-teaching og feedback
  • En fleksibel og meningsfuld skoledag, hvor trivsel og læring går hånd i hånd
  • Mulighed for co-teaching i udvalgte klasser og forløb, hvor en co-teacher understøtter undervisningen i tæt samarbejde med lærerteamet
  • Selvstyrende teams, hvor du sammen med kollegerne planlægger skema, fordeler fag og tilrettelægger opgaver

Vi søger en kollega, som
  • Brænder for elevernes læring, trivsel og udvikling
  • Er en holdspiller, der trives i samarbejde og bidrager aktivt til faglig sparring
  • Møder elever og kolleger med nysgerrighed, åbenhed og positiv energi
  • Ser deltagelsesmuligheder for alle børn som en naturlig del af undervisningen
Vi tilbyder
  • En professionel mentorordning, hvor du har en fast mentor i dit første år
  • Nedsat timetal for nyuddannede lærere
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden
  • Mulighed for at præge undervisningens udvikling og sætte dit faglige aftryk
  • En nærværende og engageret ledelse, der er tæt på hverdagen
  • Løbende faglig sparring og kompetenceudvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere?
Læs mere om Gladsaxe Skole her
og om Gladsaxe Kommunes skolevæsen på Gladsaxe kommunes hjemmeside

Du er også meget velkommen til at kontakte skoleleder Vibeke Damgaard telefon 23 84 73 39 for flere oplysninger.

Din ansøgning
Vi tager imod ansøgninger i november måned og afholder samtaler løbende.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse, udtalelser og andre relevante bilag bedes vedhæftet.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i fællesskabet på Gladsaxe Skole.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Skole, Gladsaxe Møllevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/025fb2f4-446f-4a3a-842e-363ea64b7265

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet