Engageret pædagog søges til gruppeordning for børn med autisme på Grønnemose Skole

dato

Grønnemose Skole søger en engageret pædagog til vores gruppeordning for børn med autisme
Er du en pædagog, der ønsker at gøre en forskel for børn med autisme og relaterede diagnoser? Vil du være en del af et dygtigt og engageret team, som arbejder for at skabe trygge og udviklende rammer for børnene? Så er du måske den kollega, vi leder efter!

Om stillingen
Vi søger en pædagog til vores gruppeordning, som tilbyder undervisning og fritidstilbud til 90 børn med autismediagnose og tilknyttede diagnoser som ADHD, angst og OCD. Vi tilbyder et fagligt spændende og udviklende arbejdsmiljø med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og læring vægtes højt.

Grønnemose Skoles Gruppeordning
Vores gruppeordning henvender sig til børn fra 0. til 9. klasse, hvor hver klasse har 5-9 elever. I hver klasse er der et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere, som sammen skaber trygge, strukturerede og inspirerende dage for børnene. Derudover arbejder pædagogerne også i vores egen SFO og klub, hvilket giver mulighed for at skabe sammenhængende og trygge hverdage for børnene.

Vores pædagogiske tilgang
Gruppeordningens børn har brug for voksne der møder dem med tålmodighed og forståelse for deres særlige behov og udfordringer. Vi arbejder bevidst med en konflikt- og stressnedsættende pædagogisk tilgang, hvor vi er sammen med børnene på en anerkendende, rolig og løsningsorienteret måde

Deltagelsesmuligheder for alle
Pædagoger i gruppeordningen bidrager ind i hele børnenes skoledag, både i arbejdet med børnenes faglige, sociale og emotionelle udvikling. Vi er optagede af at sikre hver enkelt barn deltagelsesmuligheder i meningsfulde fællesskaber. Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle børnenes forudsætninger for at indgå i samspil og kommunikation, og støtter aktivt børnene i at være i relationer og aktiviteter med andre børn.

Hvad vi søger
Vi søger en pædagog, der

  • Er uddannet pædagog.
  • Gerne har erfaring med eller viden om arbejdet med børn med autisme, herunder tilrettelæggelse af visuelle og strukturerede læringsforløb.
  • Vil være en del af et professionelt læringsfællesskab og engagere sig i et tæt samarbejde med kollegaer
  • Værdsætter et nært og afstemt samarbejde med forældrene som en vigtig del af børns udvikling.
  • Er kreativ i sin måde at tilgå børn, der til tider har brug for alternative måder at lære på.
  • Er konsekvent anerkendende og arbejder ud fra low arousal-principperne.
  • Kan beskrive børns udvikling og fremskridt, både mundtligt og skriftligt, på møder og i statusbeskrivelser.
  • Er en positiv bidragyder til arbejdsglæden på skolen.

Hvad vi tilbyder
  • Et spændende og udviklende arbejdsområde med gode muligheder for faglig sparring og udvikling.
  • Et samarbejdende og støttende team.
  • Regelmæssig supervision og sparring med PPR-psykolog.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og læring er i fokus for både børn og voksne.

Er du klar til at gøre en forskel?
Vi glæder os til at høre fra dig og se, hvordan du kan bidrage til at skabe en meningsfuld hverdag for vores børn.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Mette Brix Curtis på telefon 92 43 50 70, faglig leder Ronni Jennum på telefon 23 28 01 88 eller skoleleder Irene Holmquist på telefon 27 28 09 31.

Grønnemose Skole er placeret i hjertet af Høje Gladsaxe og ligger lige ud til smukke, grønne områder, som vi ofte anvender i elevernes læringsforløb. Se vores introfilm og læs mere om vores skole her.

https://www.youtube.com/watch?v=pCg3afZwv6o

På Grønnemose Skole går der 790 elever, hvoraf 90 er visiteret til vores gruppeordning.

Frist
Ansøgningen skal sendes senest onsdag den 26. marts 2025.
Vi holder samtaler løbende.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Grønnemose skole, Skolesvinget, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/93a693f7-f2f7-408a-a30c-534720e99ffa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet