I Gladsaxe Kommune ønsker vi at have et øget fokus på hvordan digitalisering og velfærdsteknologi kan understøtte den enkelte borgers hverdag.
Vi søger derfor en engageret social- og sundhedsassistent til at varetage opgaver i vores digitale enhed kaldet E-teamet. Teamet arbejder med at styrke træningsindsatser og forebyggelsesarbejde med DigiRehab samt at varetage skærmopkald til borgere i hjemme- og sygeplejen.
Om jobbet
Som en del af vores E-team vil du bringe din sundhedsfaglige viden, pædagogiske og rehabiliterende tankegang samt interesse for velfærdsteknologi i spil. Din primære opgave vil være at træne borgerne i deres hjem vha. DigiRehab. DigiRehab et træningsprogram der er skal øge og vedligeholde ældres fysiske funktion og derved hjælpe dem til en mere selvstændighed. Træningsprogrammet bliver udarbejdet af DigiRehab og din opgave bliver derfor at tage hjem til de enkelte borgere 2 gange om ugen og understøtte, at de får gennemført træningsprogrammet.
Da E-teamet også varetager skærmopkald, vil du ved behov også skulle udfylde rollen som skærmmedarbejder. Dine primære opgaver som skærmmedarbejder vil være at varetage skærmbesøg, men du vil også foretage hjemmebesøg hos borgere før opstart og ved introduktion af skærmbesøg. Skærmindsatsen er i startfasen, hvorfor du vil skulle arbejde opsøgende med samarbejdspartnere som fx hjemmeplejen.
Om dig
- Uddannet social- og sundhedsassistent
- Du har gode pædagogiske- og kommunikationsevner
- Det er en fordel, hvis du har erfaringer fra en lignende stilling eller kendskab til det tekniske område som computere, tablets og smartphones
- Du er vant til at arbejde selvstændigt og planlægge din egen hverdag
- Du er god til at samarbejde og er ikke bange for at række ud og skabe kontakt
- Du er omstillingsparat og klar til at hjælpe dine kollegaer med at træne deres borgere eller varetage skærmbesøg
Hvilke opgaver skal du løse?
- Træne med borgerne i deres eget hjem vha. DigiRehab
- Dokumentere og orientere dig i omsorgssystemet, KMD Nexus
- Varetage skærmbesøg til borgere i hjemmeplejen og sygeplejen
- Tage på hjemmebesøg hos borgere før opstart og ved introduktion af skærmbesøg
Vi tilbyder
E-teamet er placeret i visitationen. Du bliver derfor del af et team der kræver stort samarbejde og fleksibilitet for at løse opgaverne sammen. Visitationen er en livlig afdeling med masser af godt humør i en travl hverdag, og et sted der lægger vægt på samarbejdet omkring den enkelte borger samt at have kerneopgaven i fokus. I Sundhed og Rehabiliteringsafdelingen er kerneopgaven: ”Alle medvirker til, at borgerne har mulighed for at leve et meningsfyldt og selvstændigt liv”. Der er stor spredning på alder, erfaring og faglige baggrunde blandt dine nye kollegaer, og vi udnytter de mange kompetencer og inddrager hinanden på tværs.
Du vil skulle transportere dig rundt imellem flere forskellige lokationer for at kunne varetage arbejdsopgaverne. Gladsaxe Kommune er en grøn Kommune, hvorfor vores primære transportmiddel er cykel. Du vil få stillet en cykel til rådighed.
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og vil til en start kun være i dagtimerne i hverdagene. Men da teknologierne og den måde vi bruger dem på, udvikler sig hurtigt, må vi også hele tiden justere vores organisation. Så du skal være indstillet på forandringer, herunder også ændret organisatorisk tilhørsforhold og nye måder at løse vores kerneopgaver på.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sidsel Reinert, Daglig leder i visitationen på telefon 24 65 18 76.
Ansøgningsfrist
15. de3cember 2024 kl. 23.59.
Samtaler afholdes den 18. december 2024 i tidsrummet 8.00 - 11.00.
Stillingen ønskes besat den 01. februar 2025.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153876