Engageret social- og sundhedsassistent til Kildegården, midlertidige pladser i Gladsaxe

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du social- og sundhedsassistent og ønsker du at arbejde i et dynamisk miljø præget af høj faglighed og en masse engagerede tværfaglige kolleger, så skal du læse videre her.

Vores borgere bliver indlagt på vores midlertidige pladser, Kildegården enten fra hospital eller direkte hjemmefra med komplekse og uafklarede sundhedsproblemer, og derfor skal vores midlertidige pladser være gearet til at fungere som ”det kommunale mini-sygehus”.

Vi er et stort tværfagligt hold, som samarbejder om at skabe det gode forløb for borger og pårørende. Vi er både fagligt dygtige og har det rigtig godt sammen socialt.

Det er dagligt en stor glæde at se, at langt de fleste af de borgere, vi hjælper, bliver betydeligt bedre via genoptræning, rehabilitering og pleje her på Kildegården, Midlertidige pladser.

Altid hjælp at hente og grundig introduktion
Du indgår i et introduktionsprogram på cirka en måned. Du får stor indflydelse på din vagtplan og vil opleve en kultur, hvor I er gode til at bytte vagter. Du bliver en del af et hold, hvor kollegaskabet er præget af hjælpsomhed og gensidig omsorg.

Hvem er du og hvad er du god til?
Du kan arbejde rehabiliterende. Du er god til at motivere borgerne til at kunne klare mere selv. Du evner at arbejde med de meget syge borgere, så de når deres mål og opnår mærkbare forbedringer. Med dit bidrag får borgerne et godt forløb hos os og bliver i stand til at mestre mest mulig selv.

Du er struktureret og bevidst om metoderne. Du har overblik og følger den plan, der er lagt for borgeren. Du er opmærksom på de aftaler, der er mellem de forskellige faggrupper, så I sammen trækker i samme retning. Vi lægger vægt på, at vi alle arbejder struktureret og vi har en tydelig arbejdsfordeling.

Du samarbejder godt. Godt samarbejde på tværs af vagtlag og faggrupper er en forudsætning for at borgerne får den rette hjælp. Du er typen, der griber bolde fra dine kolleger, og det vil være naturligt for dig at bidrage til, at hverdagen fungerer godt. Du ser arbejdet med borgerne som et samarbejde og er også god til at inddrage pårørende.

Du har lyst til at lære nyt. Der er hele tiden anledning til at lære nyt, fordi borgerne er på Kildegården med mange forskellige problematikker. Du vil være omgivet af kompetente kolleger, som du kan rådføre dig med, og du kommer ikke til at føle dig alene. På Kildegården kan du forvente at lære en masse i det tværfaglige samspil, og du vil som social- og sundhedsassistent opleve stor delegering af sygeplejefaglige opgaver.

Mere om jobbet og Kildegården, Midlertidige pladser
Stillingen er på 37 timer ugentligt – men hvis fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, taler vi gerne om det om ugentlige timetal.
Stillingen kan være hver 2. weekend; enten mandag - tirsdag med weekendvagt incl. fredag i ulige uger. Eller onsdag og torsdag med weekendvagt inkl. fredag i lige uger. Mødetiden er 15.00-23.00.

På Kildegården, Midlertidige pladser er vi ca. 80 social- og sundhedsassistenter, 12 sygeplejersker, 14 ergo- og fysioterapeuter, en læge, en diætist, en neuropsykolog, en logopæd samt en brobygger.

Er du blevet nysgerrig på Kildegården kan du se lidt mere her

Find ud af om jobbet er noget for dig – og søg jobbet.

Tiltrædelse
Ansættelsesstart 1. april eller 1. maj 2025.

Din løn vil være efter gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.

Kontakt os endelig,
hvis du er nysgerrig på stillingen. Du er også velkommen til at besøge os her på Kildegården. Ring til daglig leder Marie Thorsager på mobil 29 29 79 61. Hvis jeg ikke lige kan tage telefonen, så læg en besked, så ringer jeg tilbage.

Frist
Vi skal have din ansøgning senest 24. marts 2025 kl. 12.00.
Samtaler afvikles den 25. og 26. marts 2025.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center Kildegården, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dccc824e-4520-48cd-8570-037efcbc289f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet