Er du sygeplejerske og vil du selv bestemme, hvor mange timer du arbejder?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme søger sygeplejersker, der enten har erfaring indenfor for det neurologiske speciale eller som ønsker at lære et nyt spændende speciale at kende. Vi tilbyder fleksible vagter, godt kollegaskab og et højt fagligt niveau. Vores speciale er hjerne- og nervesygdomme. Vi er en højtspecialiseret afdeling og har tre specialfunktioner: Trombolyse, akut neurologi og udredning samt epilepsiovervågning. Vi dækker hele Danmark, Grønland og Færøerne.
Du kommer til at arbejde på vores sengeafsnit 7074.

Dine opgaver kommer både til at ligge indenfor den almene sygepleje og de højtspecialiserede funktioner på afdelingen. Hver af vores patientgrupper har særlige behov indenfor sygeplejen, som vi gerne oplærer dig i.

Din introduktion tager udgangspunkt i dig og dine kompetencer, så du får den relevante indsigt i specialet og de forskellige funktioner vi har. Sammen evaluerer vi løbende introduktionen.

Vi kan tilbyde:

  • Dedikerede kolleger, der brænder for at lære fra sig
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både undren, gode refleksioner og latter.
  • Sparring i hverdagen med afsnittets to kliniske sygeplejespecialister
  • Afvekslende patientforløb – både de hurtige og akutte, og de længerevarende udredningsforløb
  • Hvis du er nyuddannet, deltagelse i kurset ”Godt på vej i sygeplejen”
  • Hvis du har neurologisk erfaring, bliver du tilbudt vores kursus for erfarne neurosygeplejersker
  • 6 ugers introduktionsprogram med en eller flere tilknyttede mentorer, udenfor normeringen
Vi forventer at du:

  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • Arbejder for patientforløb, hvor både patienter og pårørende bliver hørt og set
  • Har lyst til at være en del af og bidrage til det faglige fællesskab
Stillingen er med skiftende vagter, god mulighed for indflydelse på egen vagtplan (ønskeplan), arbejde hver 2. eller 3. weekend, alt efter ønske. Timeantal aftaler vi med dig.

Hvem er vi?

Dine nye kollegaer er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretær og serviceassistenter. Hvad angår alder og erfaring spænder vi bredt. Det giver en god dynamik i afsnittet og danner grundlag for gode sparringsmuligheder i et trygt læringsmiljø med høj faglighed.

Patienterne har oftest korte forløb på vores afsnit, hvorefter de udskrives eller overflyttes til stamsygehus, mens enkelte har længerevarende behandlings- og udredningsforløb. I vores akutte neurologiske sengeafsnit plejer og behandler vi patienter med flere forskellige typer akutte neurologiske sygdomme.

Vi vil gerne fortælle dig mere om stillingen over en kop kaffe. Der er også mulighed for at følge en af vores kollega en dag efter aftale, derfor er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Theresa Kay-Heeno på 35457084 eller Mohammad Chegini på 35454353 eller sende en mail på theresa.kay-heeno@regionh.dk. eller mohammad.chegini.01@regionh.dk

Du kan også læse mere om afdelingen i vores årsrapport og følge os på Instagram RH_hjerne_nervesygdomme

Stillingen ønskes besat pr. 1. august eller 1. september 2023, eller efter aftale.

Ansøgningsfrist den 6. juli 2023.

Samtaler afholdes løbende.



Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249979&DepartmentId=17198&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847141

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet