Erfaren HVAC-ingeniør til udvikling og ledelse af spændende byggeprojekter i Buddinge

dato

HVAC-Ingeniør søges til spændende projekter

Vi har travlt med mange spændende opgaver, der spænder fra komplekse industribygninger til mere traditionelle erhvervsbyggerier. Vi søger derfor en erfaren og fagligt stærk HVAC-ingeniør til vores kontor i Buddinge.

Som HVAC-ingeniør hos os vil du bidrage til projektudvikling fra ideoplæg frem til afleveret byggeri. Du vil indgå i en HVAC-afdeling med dygtige kollegaer, et godt arbejdsklima og ikke mindst rig mulighed for professionel sparring.

Foruden at være fagingeniør har du chancen for at varetage eller vokse ind i en faglederrolle eller en teknisk projektlederrolle. Her vil du varetage det faglige ansvar og sikre konsistens og kvalitet i tæt samarbejde med øvrige faggrupper.

I Artelia sætter vi faglighed og ambitioner højt. Vi arbejder i et dynamisk og kollegialt miljø, hvor respekt og en uformel omgangstone går hånd i hånd. Vores åbne og inddragende kultur sikrer, at medarbejderne har stor indflydelse på deres arbejdsopgaver.

Du får din daglige gang på vores kontor i Buddinge, der er let tilgængeligt trafikalt. Vi bor tæt på ringvejen og lige ved Buddinge Station, hvorfra der går både S-tog og busser. Hovedstadens Letbane, der forventes at komme i drift i 2026, vil få stop ved Artelias domicil. Der er parkeringshus med gratis parkering og aflåst cykelkælder.

Din profil

  • Du er ingeniør, maskinmester eller har en anden teknisk relevant uddannelse.
  • Du har erfaring som rådgivende ingeniør eller udførende entreprenør
  • Du har arbejdet med byggerier indenfor industrien, lufthavne eller andre relevante kunder, hvor der er en høj kompleksitet og måske bygninger i drift under ombygning.
  • Du har 5 års erfaring med projektering og tilsyn på byggeprojekter
  • Du har erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale, teknisk dokumentation og beskrivelser
  • Du arbejder struktureret og er dygtig til at håndtere ændringer og opfølgninger i projekterne
  • Du arbejder i 3D og kan navigere i Revit og lignende.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af projektmateriale (tegninger, tekniske arbejdsbeskrivelser, tilbudslister) for HVAC-projekter.
  • Udføre kvalitetskontrol af projektmateriale og udføre fagtilsyn for at sikre kvalitet fra design til udførelse.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afdelingsleder HVAC, Mads Emil Andersen på tlf.: 2672 6092 eller mail mean@arteliagroup.dk.

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2025. Men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Artelia A/S, Buddingevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/234e0818-2936-472e-a037-265e490d0ccc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet