Erfaren kontraktstyrer søges til strategisk indkøbsfunktion i Gladsaxe Kommune

dato

Har du erfaring med kontraktstyring? Vil vi være med til at sætte retningen for proaktiv kontraktstyring i Gladsaxe Kommune? Så er det måske dig, vi søger.

Vi sætter fokus på strategisk kontraktstyring, og du kan være med til at sætte retningen
Vi søger en erfaren kontrakt- og leverandørstyrer til en nyoprettet stilling i Indkøb og Udbud. Her får du mulighed for at være med til at påvirke, hvordan kontraktstyring, som en strategisk disciplin, skal foregå i den centrale indkøbsfunktion. I dag ligger kontraktstyringen hos udbudskonsulenterne og vores e-handelskoordinator, men vi vil gerne sætte en ny retning for kontraktstyring, fordi vi tror på, at det skaber værdi for organisationen både økonomisk, kvalitativt og bæredygtigt. Der vil ske en omorganisering af opgaver i teamet, så der i alt bliver 1 ½ årsværk til kontraktstyring i første omgang.

Samarbejde og evnen til at kunne balancere forskellige hensyn er vigtigt
Du får en bred kontaktflade. Kontraktstyringen vil ske i tæt samspil med dine kollegaer i Indkøb og Udbud, fagpersoner i forvaltningerne – både centralt og decentralt – og leverandørerne. Derfor et det vigtigt, at du har gode kommunikative og relationelle evner og har en dialogbaseret tilgang til samarbejde. Vi vil være en professionel samarbejdspartner, og du skal kunne navigere mellem krav og ønsker i organisationen, de politiske prioriteringer, mulighederne hos leverandørerne og de lovgivningsmæssige rammer i bl.a. Udbudsloven.

Opgaverne spænder vidt, og du vil få ansvar og indflydelse
Som kontraktstyrer er din fornemmeste opgave at sikre gode og effektive kontraktstyringsforløb, der skaber mest muligt værdi for kommunen. Din arbejdsdag vil være præget af ansvar og indflydelse. Du får en vigtig rolle i segmentering af vores kontraktportefølje. Derudover spænder dine arbejdsopgaver fra implementering af aftaler og opfølgning på, om vi får leverancerne til rette kvalitet og pris til statusmøder med leverandører og fagområder, analyser af indkøbsadfærd, optimering af aftaler samt håndtering af eventuelle kontraktkonflikter. De præcise snitflader og opgavefordelingen finder vi frem til sammen.

Vi søger dig, der har erfaring som kontraktstyrer og gode samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du har et par års erfaring med kontraktstyring og gerne mere. Du har en relevant uddannelse, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, hvis du besidder de fleste af disse kompetencer og egenskaber:

  • Du drives af at skabe resultater og nå de mål, der er opsat samt følger opgaver til dørs
  • Du har lyst til at grave dig ned i tingene og finde gode løsninger, der skaber værdi for kommunen og for brugerne
  • Du er bruger af excel og har flair for økonomi samt analytiske evner
  • Du arbejder systematisk og struktureret og kan skabe overblik
  • Du er nysgerrig, opsøgende og proaktiv
  • Du kan samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • Du kan kommunikere klart, tydeligt og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Du har gode formidlingsevner og kan gøre svært kontraktstof forståeligt
  • Du har pondus og kan navigere i konfliktfyldt farvand.

Af IT-systemer bruger vi bl.a. Konsido Spend (indkøbsanalysesystem) og TrueTrade (indkøbssystem). Det er ikke et krav, at du har erfaring med de konkrete systemer, dem skal vi nok oplære dig i, men det er vigtigt, at du har IT-forståelse, så du må meget gerne beskrive i din ansøgning, hvilke IT-kompetencer du har.

I din ansøgning vil vi også bede dig om at beskrive de resultater, du har opnået som kontraktstyrer, eller i hvilke konkrete opgaver, du er lykkedes med at bruge de kompetencer og egenskaber, vi efterspørger.

Vi er et professionelt og velfungerende team, hvor trivsel og sparring vægtes højt
Indkøb og Udbud er en del af den centrale økonomifunktion. Vi har ansvaret for kommunens samlede indkøbsportefølje af varer og tjenesteydelser. Du bliver en del af et engageret team på 8 - 9 personer, hvor trivsel, tværfagligt samarbejde og faglighed vægtes højt. Vi sparrer med hinanden, og der er plads til faglig udvikling. Vi kan tilbyde spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et uhøjtideligt arbejdsklima, hvor vi har det godt med hinanden samtidig med, at vi leverer høj faglighed.

I Gladsaxe Kommune har vi en bæredygtig og ambitiøs indkøbspolitik, og du bliver en del af en organisation med en strategi, der læner sig op ad FN’s verdensmål. Det betyder, at du skal være med til at indfri ambitionerne om, at kommunen agerer grønt, bæredygtigt og socialt ansvarligt.

Gladsaxe er desuden en del af et ambitiøst indkøbsfællesskab ”Indkøbscirkel Øst” (ICØ), som udover Gladsaxe består af 6 andre nærliggende kommuner. I ICØ er vi i gang med at indføre proaktiv kontraktstyring, og du vil også få opgaver i relation til vores fælles udbud.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, og du får arbejdssted på Rådhuset. Ansættelse og aflønningsker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere
om stillingen, kan du kontakte indkøbschef Karen Pilt på telefon 21 51 02 52. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 9. november 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i slutningen af uge 46 og starten af uge 47.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Økonomisk Sekretariat, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/67a42513-950d-493b-8632-d62168ee67ae

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet