Erfaren pædagog søges til fleksibel flyverstilling i udviklende arbejdsmiljø inden for handicapområdet

dato

Bliv en del af en fantastisk arbejdsplads i udvikling
BAS – Beskæftigelse, aktivitet og samvær søger en erfaren pædagog til flyverstilling

Hvis du kan se dig selv i en stilling, hvor du skal samarbejde med kolleger på tværs af flere huse med en mangfoldig målgruppe inden for handicapområdet, og i en særlig rolle som kontaktperson for en af vores 1:1 brugere, så kan det være dig vi søger som vores nye kollega til en nyoprettet stilling.

BAS er et samværs-og aktivitetstilbud hvor vi arbejder med voksne mennesker, der har fysiske og psykiske handicaps. Vi har fokus på at fremme brugernes trivsel og selvbestemmelse gennem aktiviteter, sansning og samvær. Vi er et dagtilbud som ud over samvær og aktivitet også rummer et beskæftigelsestilbud. Vi bor på Kellersvej i Søborg.

Hvad vi arbejder med:
Vi arbejder med høj grad af professionalisme og faglighed, herunder low Arousal, sansestimuli, rehabilitering og habilitering samt totalkommunikation. Vi arbejder med mennesker, der har brug for tæt støtte og omsorg og med at sikre, at den enkelte bruger oplever sig set, hørt og anerkendt, og vi lægger stor vægt på, at støtte den enkeltes autonomi og stemme i eget liv.

Hvad vi forventer af dig:
I din rolle som primær kontaktperson for særligt vores 1:1 bruger, vil du stå i spidsen for, i samarbejde med vores faglig koordinator, at være med til at skabe et mindre team blandt dine faste kolleger i BAS. I vil sammen danne rammer for at sikre både faglighed og konsistens. Når du ikke er sammen med 1:1 bruger vil du bruge din faglighed i de øvrige huse, så du skal kunne befinde dig i en stilling, hvor du samarbejder tæt med mange kolleger og mange brugere i hele BAS. Vi søger derfor dig der er:

Struktureret og fleksibel: Du er åben og trives i en hverdag, hvor der er faste rammer, men hvor kreativitet
og improvisation også spiller en stor rolle.
Relations arbejde: Du har erfaring med mennesker der kommunikerer nonverbalt og som har brug for meget nærvær, opmærksomhed og tålmodighed.
Omsorg og sundhedsfaglighed: Du er komfortabel med at udføre sundhedsfaglige opgaver som personlig
pleje og pleje, der understøtter brugernes velbefindende.
Samarbejde: Du ønsker et tæt samarbejde med mange kolleger, nogle pårørende og andre samarbejdspartnere, herunder myndighed. Du skal kunne se dig selv i samarbejder på tværs, og vi er alle en del af et større team, hvor der er plads til faglig sparring, undring og hvor vi støtter hinanden i vores udvikling.

Vi tilbyder:
En fast stilling på 30-37 timer pr. uge i et spændende og udviklende arbejdsmiljø.
Mulighed for faglig sparring og til at udvikle dine faglige kompetencer, både individuelt og i samarbejde med dine kolleger. Du vil indgå i og et stort, mangfoldigt og professionelt samarbejde i hele BAS, hvor vi sætter pris på humor, nærvær og hvor der er plads til dig, dine idéer og bidrag. Derudover vil du indgå i sociale arrangementer, teammøder og seminarer, som styrker både det faglige arbejdsfællesskab og sammenhængskraften i BAS og du vil få efteruddannelse i psykosocial rehabilitering på diplomniveau.

Arbejdstiden er mandag-fredag mellem 8.00-15.30 samt nogle dage om måneden til klokken 17.45.

Derudover holder vi flere årligt sociale arrangementer for brugerne i BAS samt personalemøder og medarbejderseminar.

Kan du se dig selv i en flyvende rolle på tværs i BAS, i en nyoprettet stilling, og har du interesse for arbejdet med mennesker, der har multiple funktionsnedsættelser og andre fysiske og psykiske handicaps, er god til at aflæse kropssprog og til nonverbal kommunikation. Trives du med at arbejde struktureret, men også har plads til at tænke kreativt og kan du planlægge og gennemføre aktiviteter, der fremmer trivsel og udvikling. Og lige så vigtigt, ønsker du at være en del af arbejdsplads i udvikling, hvor vi alle bidrager til et godt arbejdsmiljø og faglighed, så vil vi rigtig gerne høre fra netop dig.

Vi tilbyder:
En meningsfuld hverdag, hvor din indsats gør en stor forskel i et arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder og nye idéer. I BAS arbejder vi med Psykologisk tryghed som en fælles værdibaseret tilgang til arbejdet og til hinanden og hvor alles stemmer har mulighed for at blive hørt.

Sådan søger du:
Vi opfordrer dig til at kontakte os for spørgsmål til stillingen, og du er velkommen til en rundvisning, så du kan få et indtryk af, hvad vi arbejder med og hvad BAS er for en størrelse. Faglig koordinator Martin Ernst kan kontaktes på telefon 20 37 86 35 mellem kl. 13-15 eller daglig leder Rikke Köhler på telefon 30 45 04 18.

Ansøgningsfrist:
17. september 2025

Samtaler: 25. september
Startdato: 1. oktober eller snarest muligt herefter
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhentes der en offentlig straffeattest.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær, Kellersvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/31f7810a-5343-4cc3-b3be-677f38a14a10

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet