BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ansøgningsfrist: 7. januar 2024
Brænder du for at drive projekter og håndtere komplekse opgaver inden for contract management og dataanalyse? Vil du sikre nøjagtig fakturering for at opretholde høje standarder inden for kontraktstyring? Og har du erfaring med at navigere i et stakeholderlandskab på tværs af forretningsområder? Så er du måske vores nye Project Manager hos ISS Facility Services Danmark.
Som led i vores OneISS strategi arbejder ISS på at styrke vores position som den både danske og globalt førende leverandør inden for facility management, ved at skærpe vores fokus på nøglesegmenter, accelerere teknologiinvesteringer og kontinuerligt udvikle vores globale driftsmodel.
Projektledelse, dataanalyse og stakeholder management på tværs af forretningsområde
Hos ISS Facility Services Danmark bestræber vi os på at sikre, at indkøb af varer og tjenesteydelser giver mest værdi for pengene og samtidig lever op til de etiske, sociale og miljømæssige standarder som vi har fastsat og står for. Det betyder, at vi vil skabe værdi for ISS ved at indgå sunde og profitable indkøbsaftaler og altid agere med integritet og objektivitet i alle indkøb, og dermed være en betroet partner for vores leverandører.
Her kommer du ind i billedet! Som vores nye Projektleder i Supply Chain & Procurement er hovedformålet at drive og eksekvere på både kort- og langsigtet projekter inden for faktureringskontrol og contract management. Du bliver ansvarlig for at gennemgå, analysere og forstå vores kontrakter med både interne og eksterne interessenter, hvor du skal sikre effektiv implementering og overholdelse af de kontraktuelle forpligtelser. Her arbejder du proaktivt og struktureret med dataanalyse for at skabe pålidelighed i vores datasæt, hvilket du formidler til forskellige stakeholders på en simpel og forståelig måde. Dette kræver en metodisk tilgang til projektarbejdet og evne til at navigere i en stor virksomhed, hvor du skal omsætte inputs fra stakeholders til praktiske løsninger.
Desuden står du for at bygge kontrollen af faktureringsprocessen, hvor du arbejder på tværs af organisationen med at identificere og mitigere potentielle risici, fejl og uoverensstemmelser i vores fakturaer. Hertil skal der udvikles procedurer og processer for at håndtere disse, således vi sikrer kontinuerlig kvalitetskontrol af faktureringsprocessen.
Du vil blive en del af vores Supply Chain & Procurement team, som indgår i vores Operations Performance afdeling, hvis formål er at optimere og effektivisere vores arbejdsgange på tværs af servicespor og forretningsområder. Her får du et tæt samarbejde med eksterne leverandører samt dygtige og ambitiøse ISS-kollegaer på tværfunktionelt plan.
Stillingen er placeret på vores danske hovedkontor i Søborg med mulighed for fleksibilitet i forhold til arbejdslokation og arbejdstid. Vi tror på at skabe en sund balance mellem dit arbejdsliv og privatliv, hvorfor fleksibiliteten tilpasses med din nærmeste leder ud fra både teamets og medarbejderens behov.
Datadrevet profil med en proaktiv og resultatorienteret tilgang til projektledelse
ISS handler om mennesker. Hos ISS har vi fokus på vores medarbejdere – og på at levere de bedste facility management løsninger til vores mange spændende kunder, så de kan fokusere på deres kerneforretning. Din tilgang til kollegaer, kunder og samarbejdspartnere er derfor meget vigtig for os, da vi har fokus på at støtte hinanden og være til rådighed for sparring og vidensdeling.
Som vores nye Project Manager forventer vi, at du besidder en kombination af følgende kompetencer og erfaring:
- Flere års erfaring inden for projektledelse, gerne fra en større, international virksomhed.
- Erfaring inden for contract management.
- Dygtige færdigheder inden for Excel, dataanalyse og Office-pakken.
- Arbejder ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale.
- Fremragende kommunikationsevner på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer.
- Relevant uddannelse inden for økonomi, business administration, supply chain, projektledelse eller beslægtede områder anses som en fordel, men ikke et krav.
Derudover er du struktureret og evner at arbejde organiseret i håndtering af kontrakter, data og fakturaer. Du har en positiv indstilling og opbygger relationer med både interne og eksterne interessenter. Du tager initiativ og identificerer kontinuerlige forbedringsmuligheder, hvilket spiller sammen med dit analytiske og resultatorienteret mindset. Du er en teamplayer med stort T og bidrager med godt humør, men tør også at udfordre beslutninger og status-quo på konstruktiv manér.
Lyder dette som drømmejobbet for dig?
Bliv en del af en global virksomhed og verdens førende udbyder af facility services. Hos ISS får du 350.000 kolleger globalt og 6.000 i Danmark, som er eksperter inden for facility management, ledelse, catering, technical services, cleaning og support services. Nøgleordet, der binder os sammen, er service, hvor vi fokuserer på at levere de bedste facility services og skabe den arbejdsplads, som vores kunder drømmer om. Vi stræber efter at være et sted, hvor alle føler sig hørte, værdsatte og respekteret, som de er. Diversitet og inklusion har altid været en del af vores DNA, og vores mangfoldige medarbejderstab har spillet en afgørende rolle i at fremme vores innovation, virksomhedskultur og økonomiske vækst.
Vi tilbyder dig en interessant og udfordrende stilling, dygtige og ambitiøse kolleger samt spændende karriere- og udviklingsmuligheder, både i din egen stilling og i nye jobs på tværs af organisationen.
Vi tilbyder et godt og sikkert arbejdsmiljø, engageret ledelse, høj faglighed og en uformel kultur med humor, åbenhed og plads til et godt grin.
Lønpakken indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring, feriefridage og andre fordele. Derudover får du en række personalegoder i form af rabatordninger, feriehusprogram i Danmark og udlandet, kunstforening og diverse sociale arrangementer.
Ansøgning
Lyder dette som en spændende rolle for dig, skal du uploade din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest den 7. januar 2024. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag frem for i morgen – det kan være dig, vi leder efter.
Vi har fokus på at afvikle en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces og lige muligheder for alle kandidater. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har brug for assistance i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Head of Procurement, Henrik Lundberg, på henrik.lundberg@dk.issworld.com.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Følg ISS Facility Services Danmark på LinkedIn, Instagram og Facebook, hvis du vil vide mere om vores arbejdskultur og få notifikationer om fremtidige jobmuligheder.
#APlaceToBeYou
dk.issworld.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ISS Facility Services, Gyngemose Parkvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967264