BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores gode kollega gennem 16 år har valgt at gå på efterløn. Derfor søger vi en ny kollega og ”klubkammerat”.
HVAD ER EGEKLUBBEN:
Egeklubben er et dagtilbud for hjemmeboende borgere med demens, som har brug for støtte til at vedligeholde og eventuelt forbedre deres funktionsniveau, samt har behov for socialt samvær med andre i hverdagen. Egeklubben er også et tilbud om aflastning for pårørende.
Din opgave bliver derfor at skabe bedst mulig trivsel for borgeren med afsæt i den enkeltes ønsker og behov.
VI LÆGGER VÆGT PÅ:
Du har en høj faglighed. Du har erfaring med demens og har kendskab til og interesse for at arbejde med mennesker med demens. Vi ser gerne, at du har erfaring fra daghjem eller aktivitetscenter. Du trives med at være sammen med mennesker med demens og synes, at det er verdens bedste job.
HVEM ER VI:
Vi er et hyggeligt daghjem, som gør meget ud af at have det sjovt med hinanden, så alle føler de har haft en god dag.
Vi tilpasser vores aktiviteter efter borgernes ressourcer den enkelte dag, så dagene er meget forskellige.Vi går ture, spiller spil, dyrker livshistorien, cykler, kører tur i vores bus, hører musik, og udfordrer os selv til at give alle den dag, de ønsker.
VI TILBYDER DIG:
En unik og sjov arbejdsplads med et godt intro -og oplæringsforløb, hvor vi giver løbende sparring og opfølgning på faglighed, samarbejde og trivsel.
ET ATTRAKTIVT JOB I RARE OMGIVELSER:
Et attraktivt job på 32 timer, hvor du skal indgå i et team på fire medarbejdere. Arbejdstiden er hverdage i tidsrummet mellem klokken 8.30-15.30. Tiltrædelse 1. februar 2024. Løn i henhold til overenskomst og ny løn.
Egeklubben ligger i dejlige omgivelser i Søborg med offentlig transport til døren.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os på telefon 29 66 95 03 til Egeklubben, eller på 20 14 37 54 til serviceleder Dorthe Dybro.
Send din ansøgning, dit cv og anden relevant dokumentation senest søndag den 10. december 2023. Vi holder samtaler i uge 50.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
SSF SR Seniorcenter Egegården, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944047