Ergoterapeut til rehabiliteringscenter med fokus på dysfagi og hjælpemidler i tværfagligt miljø

dato

Om Kildegården – et unikt rehabiliteringshus
Kildegården Døgnrehabilitering er et rehabiliteringshus med 63 sengepladser og et bredt tværfagligt team, som arbejder dedikeret for at hjælpe borgere med komplekse rehabiliteringsbehov. Huset modtager blandt andet borgere med neurologiske problemstillinger, og indsatsen understøttes af et stærkt fagligt miljø med sygeplejersker, assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykolog, diætist, audiologopæd og læge. Hos os er fokus på rehabilitering og genoptræning, hvor vi i tæt samarbejde på tværs af faggrupper hjælper borgerne tilbage til et selvstændigt liv.

Om stillingen
Som ergoterapeut på Kildegården vil du spille en vigtig rolle i at hjælpe borgere med at genvinde funktionsevne og livskvalitet. Vores ergoterapeuter arbejder med alle målgrupper og har en central rolle i forhold til hjælpemidler. Du vil også have mulighed for at tage på hjemmebesøg for at vurdere og tilpasse indsatsen i borgerens hjem.

Vi arbejder blandt andet med

  • Dysfagi: Du vil have ansvar for at vurdere og træne borgere med synkebesvær samt bidrage til at højne det faglige niveau på området
  • ADL-træning: At hjælpe borgerne med at genvinde selvstændighed i dagligdags aktiviteter
  • Hjælpemidler: Ansvar for vurdering, afprøvning og tilpasning af relevante hjælpemidler
Ergoterapeuterne har ofte en koordinerende funktion og spiller en vigtig rolle som forløbsansvarlige, hvor de sikrer sammenhæng og kvalitet i borgerforløbene gennem planlægning og koordinering.

Om dig
Vi søger en ergoterapeut, som trives i en omskiftelig hverdag, hvor der er mulighed for at tilrettelægge sin arbejdsdag.

Du ser dig selv som fagligt stærk inden for dysfagi og har gerne erfaring med den medicinske og neurologiske borger. Erfaring fra rehabiliteringsenheder, hospitaler eller lignende vil være en fordel. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med at udbrede den rehabiliterende tankegang.

Du arbejder selvstændigt, men ser også værdien i det tværfaglige samarbejde, som er hjørnestenen i vores indsats.

Vi tilbyder
  • et fagligt udfordrende miljø med mange forskellige faggrupper
  • mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag
  • mulighed for at udvikle dine kompetencer og faglige styrker
Stillingen er 37 timer og ønskes besat fra 1. februar 2025.

Frist
16. december 2024.
Samtaler vil blive afholdt i slutningen af uge 51. Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte daglig leder Frederik Andersen på telefon 21 32 47 73.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center Kildegården, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157472

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet