Ernæringsassistent/kok til Kildegårdens køkken og Café

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny kollega, der er madglad, og som er fagligt dygtig – en kollega der har øje for høj kvalitet og minimalt madspild samt fokus på grønt, økologi og bæredygtighed.

Vi lægger vægt på, at du

  • brænder for maden, måltidet og for ældre menneskers ve og vel
  • prioriterer høj faglighed og at være nysgerrig og udviklende
  • er bidragende og samtidig er loyal i forhold til beslutninger
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig er en teamplayer
  • er kreativ, modig og løsningsorienteret

Vi tilbyder dig
Kolleger med gode erfaringer i det klassiske danske traditionelle køkken, hvor der samtidig gives plads til kreativitet og nytænkning. Vi arbejder med fuld udnyttelse af fødevarer, miljøvenlige råvarevalg og tilberedningsmetoder.

Vi tilbereder dagligt god mad til 63 midlertidige pladser samt en populær pensionistcafé, med 90-150 dagligt besøgende gæster. Vores fokusområder er bæredygtighed, reduktion af madspild, samt fokus på ernæringsrigtige og velsmagende måltider.

Vores pensionistcafé er et åbent tilbud for pensionister og førtidspensionister i Gladsaxe kommune og er også kantine for vores personale. Vi lægger stor vægt på god service. Vi søger derfor en imødekommende og venlig person som kan lide at have kontakt med mennesker.

Vi er et fagligt engageret køkkenteam på 11 personer, som dagligt producerer hovedret, biret, cafe ret, smørrebrød, hjemmebagt kage og salater samt råkost. Produktionen er varmholdt, og har det økologiske spisemærke i sølv.

Du er:
  • Selvstændig og ansvarsbevidst
  • Serviceminded, fleksibel og stabil
  • God til at samarbejde og kommunikere
  • God til overblik og kan lide at lave god mad

Om jobbet
Dine opgaver er tilberedning af varm mad til både café og beboere, smørrebrødsfremstilling, bagning, rengøring og egenkontrol samt opvask - i samarbejde med de øvrige medarbejdere.

Arbejdstiden er 35-37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 6.30-14.30. Vi arbejder hver 3. weekend. Løn i henhold til overenskomst og efter principper for Ny løn. Ansættelsesstart er 1.april 2024 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere, så kan du kontakte serviceleder Alice Lund Profitlich på telefon 51 44 31 42.

Send din ansøgning via linket senest mandag den 14. marts 2024. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi gør opmærksom på, at ansøgere uden relevant uddannelse ikke vil komme i betragtning.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center Kildegården, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005917

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet