Faglærer til Center for Militær Fysisk Træning i København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en dynamisk oversergent, eller erfaren sergent, med operativ erfaring og bred interesse for nærkamp samt militær fysisk træning?
Så er det dig som Center for Militær Fysisk Træning, under Forsvarets Sanitetskommando leder efter!


Om os

Center for Militær Fysisk Træning er Forsvarets kompetencecenter inden for det træningsfysiologiske område, som omfatter den militære fysiske støtte og uddannelse, der sikrer, at soldaten har den nødvendige operative fysiske parathed til at varetage sin funktion.

Vi er et værnfælles center organiseret med en chef, en næstkommanderende, en centerbefalingsmand og to sektioner – en Militær Fysisk Støtte- og Uddannelsessektion samt en Koordinationssektion.

Centret huser i alt 34 medarbejdere – civile som militære med en bred vifte af kompetencer inden for fysisk træning og uddannelse.

Den militære fysiske støtte omfatter uddannelse af enkeltmand og enheder i forebyggelse, restitution, belastningsstyring samt korrekt anvendelse af soldatens beskyttelses- og oppakningssystemer. Den støtte gennemføres af fysioterapeuter og træningsvejledere, vedligeholdes af enhedernes militære fysiske trænere og kan udbygges med Militære Fysiske Støtte Teams.

Ligeledes omfatter støtten systematisk screening og afprøvning af soldaterne, som efterfølgende visiteres til trænings- eller behandlings-intervention. Enhederne støttes heri af enhedernes militære fysiske trænere.

Sektionen varetager ligeledes kursusproduktionen for Militær fysiske trænere, Nærkamp, Banelægger, O-Instruktør, SOF BET samt den militære fysiske træning på Forsvarets fire officersskoler.

Den Militære Koordinationssektion varetager alle øvrige opgaver inden for det træningsfysiologiske felt herunder, studie- og udviklingsvirksomhed, konceptudvikling, den militære idræt i Forsvaret, Invictus Games, projekter m.m.


Om stillingen

Du får en spændende stilling i et dynamisk miljø, med en uformel omgangstone, stort engagement, høj faglighed med meget motiverede kollegaer.

Din opgave bliver fortrinsvis at indgå som instruktør/lærer i uddannelsessektionen.

De opgaver som uddannelsessektionen løser er mangfoldige og omfatter bl.a.:
• Uddannelse af militære fysiske trænere, nærkampsinstruktører, banelæggere etc.
• Undervisning og uddannelse af kadetter på Forsvarets Officersskoler, samt elever på Forsvarets sergentskoler.
• Direkte støtte til operative enheder under opbygning og klargøring til udsendelse i missioner eller til det nationale beredskab i samarbejde med vores Militære Fysiske Støtte teams. Og herunder tværfagligt samarbejde med den øvrige stab, på Center for Militær Fysisk Træning, omkring udvikling og tilpasning af produktportofølgen.
• Støtte til udarbejdelse af uddannelsesdokumentation etc. relation til fagområdet.
• Løbende sagsbehandling inden for angivet forskellige fagområder.

Du får et betydeligt individuelt ansvar, med stor handlefrihed, høj grad af indflydelse, samt berøring med samarbejdspartnere både i og uden for Forsvaret.

Vi vægter generelt kompetenceudvikling højt, og vi arbejder mod en øget faglig fleksibilitet på tværs af centerets ansatte. Derfor får du god mulighed for at dygtiggøre dig personligt og fagligt, inden for både militære, det pædagogiske og didaktiske område.

Din opgaveportefølje vil kunne tilpasses og udvides efterhånden, som du tilegner dig nye kompetencer, og du vil komme i spil på tværs af centerets mere avancerede kurser og uddannelser.


Om dig

Du er oversergent eller sergent med minimum 4 års erfaring i graden og er vurderet egnet til udnævnelse.

Du er vant til at undervise grupper af varierende størrelse samt være indstillet på at virke som kursusleder og indgå i tværfagligt samarbejde med Center for Militær Fysisk Træning øvrige stab.

I perioder vil du støtte operative enheder i direkte samarbejde med de lokale militære fysiske trænere og enhederne med henblik opbyggelse af fysisk parathed.

Endvidere forventes det, at du virker som ambassadør for Center for Militær Fysisk Træning produktportofolio.

Du er selvstændigt opsøgende med henblik på at optimere centerets uddannelse af militære fysiske trænere, nærkampsinstruktører etc.

Du deltager i indhentning af ny viden og forskning, hvor dette er relevant for Center for Militær Fysisk Træning, i samarbejde med såvel interne som eksterne institutioner.

Du er indstillet på en del rejseaktivitet primært nationalt, men også internationalt.

Du tænker kreativt i forhold til undervisning og er i stand til at tilpasse din undervisning til den givne situation og de ting, soldaterne har til rådighed.

Du har erfaring fra det operative miljø samt bred undervisningserfaring. Herudover er det en fordel hvis du har:
• Militær Fysisk Træner II af nyere dato.
• Militær Banelægger eller O-instruktør
• Du har kørekort (B).
• Har virket som faglærer i Militær Nærkamp Træning
• Har virket som faglærer Militær Fysisk Træning og/eller Militær Orienterings Træning
• Har kendskab til konceptet for Militær Fysisk Træning og/eller Militær Orienterings Træning
• Har kendskab til konceptet for Militær Nærkamp Træning

Du kommunikerer godt både skriftligt og mundtligt, og kan begå dig i et miljø, hvor ordentlighed, kommunikation, rummelighed og god sagsbehandling sættes højt.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Svanemøllens Kaserne i København.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsergent Henrik Geertsen, Centerbefalingsmand, på tlf. 25 23 90 12 eller chefen for Center for Militærfysisk træning major Mikkel Soelberg på tlf. 25 23 90 05.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 14. august 2023. Samtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184728&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883381

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet