Faglig koordinator og myndighedsrådgiver til Ungerådgivningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre høj faglighed for socialrådgiverne i vores team? Har du en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker? Er du helhedsorienteret, og prioriterer du samarbejde højt? Så er det måske lige dig, vi søger!

Hvad kan vi tilbyde?
Stillingen som faglig koordinator er en nyoprettet stilling. Du bliver en del af Ungerådgivningen, hvor du sammen med 5 ungerådgivere varetager myndighedsarbejdet med målgruppen. I teamet er der også 4 kontaktpersoner der indgår fast. Du vil sammen med dine kollegaer i teamet, være med til at definere den nye rolle som faglig koordinator yderligere.

Du får et meningsfuldt arbejde, hvor du som kombineret Faglig koordinator og myndighedsrådgiver støtter unge mellem 15 og 23 år, til selv at udvikle et meningsfuldt ungdoms- og voksenliv, hvor de trives med deres familie, uddannelse og beskæftigelse.

Du vil få rig mulighed for at præge fagligheden i teamet. Lige nu har vi en spændende udfordring, hvor Barnets lov skal være fundament for vores arbejde pr. 1. januar 2024. Som Faglig koordinator skal du sammen med teamleder være med til at drive denne proces, og implementere Barnets lov samt understøtte nye arbejdsgange.

Det faglige niveau i teamet er højt og bærer præg af en stabil kerne af medarbejdere, der har været i teamet flere år. Vi tilstræber at være en lærende organisation.

Vi hjælper hinanden i hverdagen og er meget fokuserede på at skabe trygge rammer for læring og udvikling. Vi har det rigtig godt sammen i teamet og med kollegerne i hele Ungeenheden.

I Ungeenheden er der i alt 90 medarbejdere og enheden er placeret i Beskæftigelses- og Socialafdelingen i Gladsaxe Kommune, hvor man har samlet alle områder i en afdeling for de 15-30-årige. Vi arbejder med unge ud fra et fælles mål om at hjælpe dem i uddannelse eller arbejde og støtte dem i at leve et selvstændigt liv.

Vi værner om et godt arbejdsmiljø og ved at det skabes ved fælles ansvar.

Arbejdsopgaver:

  • Faglig sparring med kollegerne. Løbende sagsgennemgang med kollegerne med fokus på Barnets lov og at de unge får den rette støtte så hurtigt i forløbet som muligt.
  • Deltage i samtaler med de unge og deres familier. Træde til og støtte når dine kolleger skal afholde mere krævende samtaler med de unge og deres familier.
  • Udbrede ny viden om lovgivning herunder f.eks. nye arbejdsgange ifm. Barnets lov. Du vil med din faglige indsigt identificere områder hvor vi sammen kan blive dygtigere.
  • Håndtering af klager over afgørelser og genvurderinger – dette i samarbejde med socialrådgiverne
  • Det forventes at du selv skal varetage ca. ½ sagsstamme hvor dine opgaver bliver myndighedsudøvelse ud fra Barnets lov

Om dig:
  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Du har stor erfaring med børne/unge området og kendskab til lovgivningen på området er en forudsætning
  • Du trives i en hverdag med mange skift og udfordringer - og er god til at lære fra dig.
  • Du er lyttende og forstående samt formår at stille realistiske og udviklende krav til både borgere og kolleger. Du arbejder struktureret, ansvarligt og selvstændigt i opgaveudførelsen.
  • Du har flair for at koordinere og planlægge og trives med at gribe de opgaver der kommer ind fra sidelinjen og som kræver handling med det samme.
  • Du er dygtig til dokumentationsarbejde og kan udvise høj grad af medholdenhed jf. gældende lovgivning.
  • Du kan varetage samarbejdet med de unge og deres familier på et højt niveau og i samarbejdet med dine kolleger efterleve værdierne Ordentlig, Fælles og Faglig, som er grundstenene for det faglige samarbejde i hele Ungeenheden Gladsaxe.

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist den 23. november 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. november 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Der er tale om fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig.
Start senest den 1. januar 2024, eller efter aftale.
Ansættelse vil ske efter overenskomst med HK eller DS.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder i Uddannelse og Ungerådgivning Nicholai Hansen på telefon 51 39 32 20.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940298

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet