Faglig leder søges til specialskole i Gladsaxe for børn med særlige behov

dato

GXU søger en faglig leder til at stå i spidsen for GXU – Skolen ved Radiomarken

GXU søger en faglig leder pr. 1. august 2026, der kan indtage en helt central rolle i videreudviklingen af GXU – Skolen ved Radiomarken. Skolen ved Radiomarken står overfor en sammenlægning med GXU med formål at konsolidere og videreudvikle Gladsaxe Kommunes undervisningstilbud til børn og unge, der har haft det svært i deres tidligere skoletilbud – og ofte også derhjemme. De har derfor i en periode behov for en anden ramme, end den almene skole kan tilbyde

Du bliver leder for et dedikeret hold af lærere og pædagoger, der arbejder mentaliseringsbaseret med udgangspunkt i low arousal med elevernes læring og trivsel. En høj grad af kompleksitet er et grundvilkår. Du får derfor i tæt samarbejde med en teamleder ansvar for det tværprofessionelle samarbejde omkring eleverne med mange fagligheder: pædagoger, socialrådgivere, lærere, familiebehandlere, PPR-konsulent og psykologer. Det betyder, at elev og behandlingsplaner altid laves tværfagligt og i dialog med elever og familier.

Du bliver en del af GXUs ledelsesteam, der kommer til at bestå af centerleder og tre faglige ledere. I ledelsesteamet defineres, diskuteres og delegeres de forskellige arbejdsopgaver. I ledelsesteamet arbejder vi tæt sammen med vægt på faglighed, sparring i en uformel omgangstone. Du vil således indgå i det samlede ledelsesarbejde med at udvikle skolens pædagogik, læringsmiljø og organisation.

Du har solid faglig viden og erfaring med skoleledelse, specialundervisning og samarbejde i netværk.
Du kan balancere mange forskellige interesser og bidrage med viden, erfaring og engagement i forhold til ledelse og udvikling af skoletilbuddets samlede retning og kvalitet.

Som leder er du anerkendende, og du indbyder til konstruktiv dialog med de elever, familier og medarbejderne for at skabe meningsgivende fælles løsninger samtidig med, at du kan sætte tydelig retning og klare rammer.

Radiomarken har pt. 27 elever, men er for nylig blevet udbygget, så der nu er plads til 30 elever. Skolen skal kunne rumme et stort spænd i alder, problematikker og behov, sådan at børn og unge i Gladsaxe kan få et relevant og tilpasset tilbud tæt på deres lokalmiljø og evt. kan fastholde tilknytning til SFO, klub, tidligere skole og/eller fritidsaktiviteter trods skoleskiftet.
På Radiomarken arbejder vi i små grupper, typisk én voksen til tre elever. Vi arbejder med at skabe struktur og forudsigelighed omkring eleverne via visualiseringer, gennemsigtighed, tydelighed og forberedelse af eleven. Vores udgangspunkt er, at problemer er noget, der opstår i relationer og interaktioner, og at det er konteksten omkring barnet, der må ændres, hvis barnet er i en vanskelig situation. Vi tror på, at der altid er andre veje at gå, og vi giver ikke op.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
om jobbet kan fås ved henvendelse til centerleder Jesper Væver Jensen på telefon 30 32 21 65.

Ansøgningsfrist
26. maj kl. 12.
Samtaler afholdes mandag den 1. juni 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GXU, Gladsaxevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ff287436-d763-4878-a4fb-12da7eec8734

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet