Fagprojektleder til Energianlæg med Fokus på Grøn Omstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dedikeret ingeniør til Energianlæg med mod på at præge fremtidens grønne energiløsninger og med stærke kompetencer inden for kontraktudformning i udbudsfasen og styring af leverandører i udførelsesfasen.

Vil du arbejde med nogle af de mest interessante projekter i forhold til den grønne omstilling, som energisektoren står over for? Brænder du for fjernvarme og energi, og vil du sætte din faglighed i spil i en af Danmarks større ingeniørvirksomheder? Så læs med her.

Maskin & Proces-afdelingen i København søger lige nu en dedikeret fagprojektleder til energianlæg.

Fremtidens grønne energiløsninger
Danmarks energiinfrastruktur er en central brik i den grønne omstilling. Der er lagt op til, at energisystemet skal vedligeholdes og udbygges/forandres massivt de kommende år, og den aktuelle situation i Europa har gjort behovet endnu større. I denne stilling får du mulighed for at arbejde med spændende opgaver med fokus på energiomstillingen. Det gælder f.eks. sektorkoblingsprojekter som elektrificering af fjernvarmenettet via store varmepumper og el-kedler, udnyttelse af overskudsvarme fra industri og med grønne teknologier som PtX, carbon capture, geotermi, kraftvarmeværker og damvarmelagre.

Maskin & Proces afdelingen i Artelia
I afdelingen for Maskin & Proces i København er vi engagerede projektledere og ingeniører. Vi har en god bredde i vores faglige profiler, så vi kan hjælpe og supplere hinanden. På landsplan er der over 100 Artelia-medarbejdere, der arbejder inden for feltet, og vi har et stærkt sammenhold og et tæt samarbejde på tværs af alle kontorer og faggrænser.

Opgaverne i afdelingen spænder over idé-fase, planlægning og analyse til projektering og udbud og tilsyn af både traditionelle og mere komplekse og fremsynede energiprojekter. Afdelingen løser mange forskellige opgaver for primært forsyningsselskaber, men også for private industrikunder.

Lidt om os
I Artelia er fagligheden og ambitionsniveauet i top. Vi arbejder dedikeret i et kollegialt miljø med gensidig respekt og en rar og uformel omgangstone. Hos os er der højt til loftet – men ikke langt til handling. Vi har valgt en åben og involverende kultur, hvor medarbejderne har en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vores flade organisation giver korte beslutningsveje og handlekraftige ledere, der er i stand til at beslutte hurtigt og planlægge arbejdet effektivt.

Gode trafikale forhold
Du får din daglige gang på vores kontor i Buddinge, der er let tilgængeligt trafikalt. Vi bor tæt på ringvejen og lige ved Buddinge Station, hvorfra der går både S-tog og busser. Hovedstadens Letbane, der forventes færdig i 2025, vil få stop ved Artelias domicil. Der er parkeringshus med gratis parkering.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Start din nye karriere sådan
Klik på ’Søg job her’, udfyld formularen med relevante data og fortæl os, hvorfor du er den rette kandidat til stillingen. Bemærk, at vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Artelia A/S, Buddingevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056472

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet