BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Genopslag
FGU NORD Gladsaxe søger en FGU-lærer til undervisning i praksisorienteret matematik
Savner du et lærerjob, hvor du gør andet og meget mere end bare at undervise i matematik? Hvor forståelsen for, at det relationelle og personlige arbejde bygger vejen for elevernes faglige udvikling? Hvor du skal arbejde helhedsorienteret og praksisnært i tæt samarbejde med kollegaer fra forskellige erhvervsbaggrunde?
Hos FGU NORD får du muligheden for at dyrke alt dette i en stilling, hvor du er med til at udvikle vores praksisnære og helhedsorienterede pædagogik og selv tilrettelægge indholdet i den daglige undervisning på en måde, som passer til dig, det givne hold og den enkelte elev. Du skal have lyst til at bringe din faglighed ind i et samarbejde med andre fagligheder, udvikle idéer på tværs af faggrupper og trives med at arbejde projektbaseret. Du bliver en del af et stort fællesskab, der arbejder sammen om at løse de mange faglige og pædagogiske udfordringer, som vi oplever i hverdagen.
Hovedformålet med FGU-uddannelsen er at give vores elever viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse.
For at gøre de unge klar til uddannelse, har vi på FGU tre fokusområder: det faglige, som består af den daglige undervisning og de halvårlige prøver, og det sociale og det personlige, som bl.a. består af individuelle samtaler, erhvervstræning, projektuger, et aktivt elevråd og sociale arrangementer mm.
Det er afgørende, at undervisningen tilrettelægges med stor alsidighed, og at arbejdsformen tilpasses den enkelte elev. Dette sætter høje krav til vores undervisere og deres didaktiske værktøjskasse, men er også her, hvor du som underviser kan se udvikling både hos eleverne men også hos dig selv.
Vi forventer, at du
- Er uddannet lærer med matematik som linjefag, og/eller har erfaring som underviser og er interesseret i at uddanne dig til dansk eller matematiklærer.
- Kan skabe et struktureret undervisningsmiljø.
- Mestrer klasseledelse og relationsdannelse.
- Er god til at planlægge, arbejde struktureret, og at du kan nå dine deadlines.
- Har lyst til og mod på at undervise helhedsorienteret og praksisbaseret i samarbejde med skolens produktionsværksteder.
- Kan indgå i et tværfagligt samarbejde med skolens øvrige medarbejdere med fokus på at kombinere teori og praksis.
- Trives med at arbejde med elever med forskellige livsforudsætninger og som befinder sig på forskellige faglige niveauer.
- Elsker teamsamarbejde.
- Har et positivt og anerkendende menneskesyn.
- Er engageret, initiativrig og fleksibel.
Vi tilbyder
- En skole, som stadig er ung og derfor er under opbygning, og som du vil være med til at forme.
- Mulighed for at præge indholdet i den daglige undervisning, både på den korte og den lange bane.
- Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
- Et alsidigt undervisningsmiljø, der rummer aktiviteter såsom skolefester, erhvervstræning for eleverne, projektuger, pædagogiske dage, ekskursioner og fællesaktiviteter med alle skolens elever.
- Et helhedsorienteret og relevant forløb, der bygger på gode relationer mellem elever og undervisere.
- En ny FGU-didaktik.
- En udfordrende og altid anderledes hverdag – med stor metodefrihed.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling samt refleksion over egen praksis sammen med kollegaerne i dit team.
Du kan læse mere om FGU Nord på www.fgunord.dk og https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/om-forberedende-grunduddannelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Sine Bjerkan på telefon 25 10 98 20.
Ansøgning
Lyder ovenstående som et job, der kunne passe til dig, så send ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, udtalelser/referencer samt andre relevante bilag til jobgladsaxe@fgu-nord.dk Mrk. ansøgningen ”Gladsaxe - FGU-lærer til undervisning i praksisorienteret matematik”.
Ansøgningsfrist og samtale
Ansøgningsfristen er den 12. januar kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 23. Og mandag den 29. januar og stillingen er med forventet tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. marts 2024.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomster - Fællesoverenskomsten: https://www.uddannelsesforbundet.dk/media/5635/underskrevet-faellesoverenskomst-lc-co10_marts2022.pdf og Organisationsaftale for lærere m.v. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU) med Uddannelsesforbundet: https://www.uddannelsesforbundet.dk/media/7278/fgu-overenskomst_jan2022.pdf
Basis lønindplacering efter anciennitet inkl. centrale tillæg er fra 30.784,02 kr./mdr. til 35.952,04 kr./mdr. Lokale løntillæg forhandles mellem TR og ledelse inden ansættelsens start.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
S/I FGU Nord, Gladsaxevej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962476