Fysioterapeut til barselsvikariat i botræningstilbud for unge med særlige behov i Gladsaxe

dato

Socialpædagogisk træning og botilbud (SB) søger barselsvikar til spændende stilling -Er du fysioterapeut og har lyst til at være med til at udvikle Danmarks bedste botræningstilbud?

Så er det dig, vi leder efter.

Jobbets primære opgave er som fysioterapeut/vejleder i vores §107 botræningstilbud, hvor der bor 11 unge mennesker i alderen 18-35 år. Tilbuddet retter sig mod unge, der i en periode af deres liv har behov for støtte til udvikling af færdigheder og mestringsstrategier, således de bliver i stand til at klare sig i en mere selvstændig boform. Det kan også være unge, der i en periode visiteres til Kellersvej 5 for at få udredt støttebehov for at finde frem til den fremtidige boligform. Kellersvej 5 kan også være en overgangsstation til at øve sig i at flytte hjemmefra i trygge rammer.
Enkelte plejeopgaver kan forkommen.

Målgruppen for tilbuddet er unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne indenfor udviklingshæmning og/eller austimespektrum forstyrrelser i moderat grad.

Du vil også være en del af et team, der løser §82b opgaver i borgernes eget hjem i Gladsaxe Kommune.
Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag. Du vil fast have en aftenvagt om ugen og weekendvagt hver fjerde uge. Arbejdstiderne ligger på hverdage imellem kl.07-22, i weekenderne kl.10-22.

Hvis du har lyst til at være en del af vores dygtige vejlederteam, både som udekørende til §82b opgaver og i vores botræningstilbud, så læs videre ??

Vi arbejder ud fra en KRAPske tilgang (Kognitiv, Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogiske tilgang) og benytter også Neuropædagogik, Low Arousal og LA2.

Vi ønsker, at du:

  • Sætter borgerne i fokus og tænker altid på inddragelse.
  • Trives med omskiftelighed i opgaverne.
  • Kan varetage selvstændige vejledningsopgaver og planlægge din egen tid.
  • Har fokus på kerneopgaven samt en faglig og professionel tilgang til samarbejdet med borgerne og dine kollegaer.
  • Kan dokumentere den faglige indsats - vi bruger NEXUS.
  • Har lyst til at bruge og udvikle brugen af velfærdsteknologi.
  • Har lyst til at samarbejde og deltage i fast faglig sparring.
  • Kan se værdien i tværfagligt samarbejde.
  • Kan undervise i kost og motion
  • Har viden om OCD

Vi tilbyder:
  • Dygtige og engagerede kolleger.
  • En arbejdsplads med høj faglighed.
  • Stor selvstændighed i opgavevaretagelsen.
  • Kollegial sparring.
  • Ekstern supervision.
  • Stor indflydelse på din arbejdsplan.
  • Kursus i LA og LA2.
  • God introduktion.

Socialpædagogisk træning og botilbud (SB) er en del af Gladsaxe Handicaptilbud i Gladsaxe Kommune. SB varetager vejledningsopgaver for borgere inden for områderne udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelser, erhvervet hjerneskade og fysisk handicap.

Til organisationen er knyttet ca. 25 medarbejdere, fordelt i forskellige specialiserede teams, som yder vejledning/støtte til borgere i organisationens botræningstilbud, opgangsfællesskab, i egen bolig og klubtilbud.

Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Berit Weiss Berling telefon 23 84 09 36.

Stillingerne er 37 timer ugentligt, tiltrædelse snarest muligt efter aftale.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 29. januar 2026 kl. 12.00.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kellersvej 3, Kellersvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6e760895-21fd-4451-bd38-6b4e24cadb2a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet