BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kildegården Ambulant Genoptræning søger fysioterapeut til vores rygteam og samarbejde kommunens Jobcenter
Kort om Kildegården Genoptræning, Gladsaxe Kommune
Vi er forankret i Sundhed & Træning, og vi varetager den ambulante træning i kommunen. I dagligdagen har vi et tæt samarbejde med kommunens midlertidige pladser samt det udekørende rehabiliteringsteam. Vi er 32 engagerede kollegaer, som sætter pris på høj kvalitet i opgavevaretagelsen og det sociale sammenhold i løbet af arbejdsdagen.
I Gladsaxe Kommune arbejder vi altid på at sikre det bedste tilbud til borgerne. Vi tænker gerne kreativt i opgaveløsningen og er gode til at tænke på tværs i organisationen for at nå borgernes mål. Hvis du synes, det lyder spændende, så læs videre og se om det er noget for dig.
Om opgaven i rygteamet:
Man kan forvente at blive del af et rygteam som arbejder holistisk og evidensbaseret. Der arbejdes og tænkes bredt for at imødekomme individuelle problemstillinger og vi har en stor nysgerrig for forskellige tilgange og ideer.
Vores forventninger til dig:
- Du har med erfaring indenfor både lænd- og nakkeområdet og dialog om kroniske smerter.
- Du har en oprigtig interesse for at arbejde med rygproblematikker af stor variation. Dette indebærer bl.a. kroniske og generaliserede smerteproblematikker, post rygoperation, samt pareser og nedsat følesans efter nerveskade.
Om samarbejdet med kommunens Jobcenter
En af dine arbejdsopgaver bliver at deltage kommunens tværfaglige rehabiliterende team i jobcenteret (ca. 2 møder hver uge). Her behandles sager om jobafklaring, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet skal sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er syge og ikke længere kan modtage sygedagpenge, og borgere der er i risiko for at komme på førtidspension. I møderne vil der være en mødeleder fra Jobcentret, en læge fra regionen, en medarbejder fra psykiatri og handicap, evt. en fra familieafdelingen og så dig fra Sundhed og Træning.
Fra Sundhed og Træning er I 6 medarbejdere (4 sygeplejersker, 1 ergoterapeut og dig) der deler rollen, hvor I repræsenterer Rehabilitering og Sundhed i kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam på Jobcentret. Du skal påregne at deltage i ca. 2 møder (hele dage = 7 borgersager) om mdr. og derudover kommer der forberedelse. I 6 dækker ind for hinanden under ferie og ved sygdom og mødes 4-5 gange om året hvor møderne fordeles iblandt jer, men hvor I også sparrer med hinanden om relevante emner og udfordringer du møder i rollen.
Ud over det, er der personalemøder i rehabiliteringstemaet 3-4 gange om året, hvor du bliver opdateret i nyt fra Jobcenter-området, lovgivningen og andre relevante emner.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er fra 1. januar 2024.
Du ansættes som selvtilrettelæggende og den ugentlige arbejdstid er 37 timer, timerne placeres i tidsrummet kl. 7:00-17:00.
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet referencer samt straffeattest.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Frederik Andersen telefon 21 32 47 73 eller frdaan@gladsaxe.dk
Ansøgning/samtaler:
Der er ansøgningsfrist fredag den 23. november 2023.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 28. november 2023.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Træningsteamet, Søborg Hovedgade, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939723