Er du interesseret i at udfolde din geotekniske viden, så der opnås mere bæredygtige løsninger i projekterne? Motiveres du af at blive udfordret fagligt? Vi søger en geotekniker, der kan bringe sin viden i spil overfor både kunder og kolleger.
Vandbygning & Geoteknik har en central rolle i organisationen, siden der i langt de fleste projekter er et geoteknisk aspekt. Vi har derfor en stor berøringsflade, hvor du som geotekniker får muligheden for at byde ind med løsninger på et bredt udvalg af projekter. Din geotekniske faglighed vil blive udfordret på det tekniske, men i høj grad også på at finde bæredygtige løsninger, hvor kravene kun vil stige i de kommende år. Dette kan være i form af kreative udførelsesmetoder, detaljerede beregninger, implementering af bedre analyseværktøjer eller kyndig vejledning af kunden i valg af løsninger. Du vil således indgå i en afdeling, hvor der er plads til at afprøve nye idéer. Lige nu er der f.eks. stort fokus på udvikling af digitale løsninger.
Plads til individet
Artelia har veldefinerede karriereveje og jobfunktioner, der kan tilpasses personlige ambitioner. Hos os kan du derfor definere din egen rolle på en måde, som giver værdi for dig. Vi tror på, at arbejdsglæde giver det bedste fundament for, at du trives med dine arbejdsopgaver, og vores ledere lægger derfor vægt på at se dine individuelle kompetencer. Dette kan f.eks. ske gennem kompetenceudvikling koblet med en plan for karriereudvikling.
Fællesskab i FOKUS
Som arbejdsplads er vi optaget af, at der er mulighed for at omgås hinanden socialt i en række sammenhænge. Artelia har derfor tradition for samvær både som afdeling, division og virksomhed flere gange om året. Vores medarbejderforening, FOKUS, arrangerer løbende aktiviteter, der spænder fra lakridssmagning over bueskydning til en tur i teateret eller på byvandring. Samtidig har vi flere sportsklubber, og det kræver blot få personer med samme interesse at sparke noget nyt i gang. Vi ønsker med dette at bidrage til et stærkt sammenhold, som i hverdagen kan medvirke til, at du aldrig sidder alene med et problem.
Din profil
- Du har >10 års erfaring med geoteknisk projektering og praktisk geoteknik.
- Du har erfaring med geotekniske programmer såsom PLAXIS eller GeoStudio.
- Du har muligvis erfaring med Python eller anden type programmering.
- Du har erfaring med faglig ledelse.
- Du har evnen til at deltage i projekter i samarbejde med specialister og entreprenører.
- Du kan arbejde selvstændigt med egne projekter eller som en del af en projektgruppe.
- Du kan formidle på både dansk og engelsk, og du har erfaring med at kommunikere tekniske emner til et bredt publikum.
- Du er uddannet ingeniør eller har tilsvarende relevant uddannelse.
Dine primære arbejdsopgaver
- Geoteknisk projektering af f.eks. byggegruber, pæle og dæmninger.
- Planlægning af undersøgelser og vurdering af projekteringsgrundlag.
- Udarbejde af geoteknisk dokumentation.
- Tilsyn og geoteknisk kontrol.
- Faglig sparring med kolleger.
- Udvikling af egne og afdelingens kompetencer.
Vi tilbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
- Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
- Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Artelia A/S, Buddingevej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122284