BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
– vuggestuen, søger modtagere!
I januar, var vi så heldige at få tilført ekstra midler til ansættelse af flere pædagoger til vores dejlige børnehus, Pileparken. De 2 pædagoger vi ansatte, har dog begge valgt at søge ind og læse videre på kandidaten her i september. Vi har pt én ledig stilling til besættelse hurtigst muligt.
Vi søger derfor en pædagog med en særlig interesse i at arbejde med børn i udsatte positioner og som har lyst til at bidrage ind i dette arbejde i vuggestuen med de mindste børn i modtagelsen, hos lige netop os.
Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring, det vigtigste er et fagligt hjerte og en nysgerrighed der brænder for børn mellem 0-6 år og deres dannelse, trivsel og udvikling – resten kan vi øve os på sammen.
Hos os er der hver uge refleksions- og planlægningstid sammen med de nærmeste kolleger. Derudover er der mulighed for sparring og feedback fra vores ressourcepædagog, ligesom der er mulighed for supervision fra blandt andet sundhedsplejerske, tale/høre konsulent, psykolog og forebyggelseskonsulent hver fjerde uge.
Vi er et hus i udvikling og pt med et stort fokus på den fælles faglighed - herunder modtagelse af nye familier samt sammenhængen for barnets rejse gennem hele børnehuset.
Vi har i børnehuset haft flere pædagoger afsted på et diplom modul i 1000 dages programmet og har etableret et fagligt netværk i huset, som arbejder med tidlig opsporing af børn og familier i udsatte positioner.
Kan du se muligheder for dig selv i at blive en del af dette og har du lyst til være en del af et fagligt fællesskab, hvor vi er nysgerrige på børnenes perspektiver, har mod på at sætte os selv i spil og give og modtage fagligt feedback, så er det måske dig vi mangler i vores vuggestueteam til at være med til at sætte nogle gode rammer for børnene her hos os.
Vores børnehus danner pt rammen for ca. 75 skønne børn fordelt på 3 etager i en modtagergruppe, en vuggestuegruppe, to børnehavegrupper og en skolegruppe. I 2025 står vi til at skulle indrette Pileparken på ny, i et nybygget børnehus i området.
Vores ledelsesteam er ungt, forholdsvis nyt og optagede af at være nytænkende og altid med børnene i øverste kontekst.
Vi vægter det gode kollegiale fællesskab højt og det at kunne stå sammen og grine med hinanden, selv på de dage, hvor tingene går anderledes end først planlagt.
Timetallet er på 37 timer ugentligt.
Besættelse sker efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Har det vakt din interesse og har du lyst til at høre mere om os,
så tøv ikke med at kontakte børnehusleder Janni på telefon 20 73 48 49. Vi vil også meget gerne vise vores børnehus frem, fortælle mere om os og den rejse vi er ude på, samt høre mere om dig ved en eventuel rundvisning.
Du kan også læse mere om os på Pilegårdens hjemmeside
Frist
Vi skal modtage din ansøgning senest den 30. september 2023.
Vi indkalder løbende ansøgere til samtale, efterhånden som vi modtager ansøgningerne.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Pilegårdsvej 1, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=85287
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909305