Gladsaxe Kommune: Konsulent til udvikling af beskæftigelses- og socialområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

i Social- og Sundhedsforvaltningen

Har du lyst til at arbejde med udviklingen af beskæftigelsesområdet og sammenhængende borgerforløb, så har vi jobbet til dig.

Det kan vi tilbyde
Som konsulent i Staben får du en bred vifte af opgaver og samarbejdsrelationer. Du bliver en central aktør i forhold til udvikling af beskæftigelses- og socialområdet, og får samtidig ansvar i udviklingsprojekter, der går på tværs af afdelinger og forvaltninger i kommunen. Vi søger en konsulent, som primært skal løse opgaver inden for beskæftigelsesområdet.

Du får variation i opgaverne og mulighed for at bruge dine faglige og personlige kompetencer. Nogle opgaver handler om at understøtte ledere og medarbejdere i driften, så de får de bedste forudsætninger for at hjælpe borgerne. Andre opgaver handler om at sikre kommunens politikere og den administrative ledelse det bedste grundlag for at træffe beslutninger.

Konkrete opgaver er for eksempel at

  • Deltage i udviklingsarbejdet om sammenhængende borgerforløb
  • Understøtte de relevante teams i virksomhedssamarbejdet som en del af implementeringen af 2. delaftale på beskæftigelsesområdet
  • Evaluere konkrete jobcenterindsatser blandt andet ved interviews med borgere og medarbejdere
  • Formulere en kompleks problemstilling kort og præcist til den politiske behandling

Du bliver en del af et inspirerende miljø med høj faglighed og ambitionen om hele tiden at udvikle vores understøttelse af driften og betjeningen af det politiske niveau. En masse dygtige og engagerede mennesker bliver dine kolleger, som du kan sparre og udvikle din faglige redskabskasse sammen med – alt sammen i et godt og trygt arbejdsmiljø.

Du møder en ledelse, der hviler på respekt, åbenhed og tillid, og du vil opleve en tilgængelig og lydhør ledelse og en flad organisationsstruktur, der giver dig mulighed for at spille dine gode ideer på banen.

Den vi leder efter
Hvis vi er det rigtige match, så synes du, at stillingen er dén faglige udfordring, du har brug for, og du kan sikkert nikke genkendende til disse punkter
  • God til at kommunikere og facilitere.
    Du kan inddrage borgere og medarbejdere med forskellig baggrund, så alle forstår dig.
  • Har fokus på borgeren.
    Du er optaget af at styrke borgerens stemme i udviklingsopgaver.
  • Du opnår dine resultater i samarbejde.
    Du trives i tværfaglighed, stiller spørgsmål og er nysgerrig.
  • Erfaring med beskæftigelsesområdet og den sammenhængende indsats
    – er en fordel.
  • Er konstruktiv og idérig.
    I både proces som i resultat.
  • Akademisk uddannet på kandidatniveau.
    Du har et højt abstraktionsniveau og forstår at se sammenhænge og overskue kompleksitet.
  • Har en skarp pen,
    der kort og præcist fremlægger problemstillinger for det politiske eller administrative niveau.

Hvem er vi?
Du bliver en del af Staben, som består af i alt ca. 70 medarbejdere. I Staben dyrker vi samarbejde på tværs og har fokus på at sikre helhedsorienterede løsninger. Konkret vil du blive en del af teamet BSU, Beskæftigelse, Social og Udvikling, som arbejder med udvikling af beskæftigelsesområdet og sociale indsatser på hjemløse- og rusmiddelområdet. Her er vi i alt 5 medarbejdere til at understøtte drift og udvikling for borgerne. Vi sætter pris på både professionalisme, relationer og humor i dagligdagen.

Social- og Sundhedsforvaltningen består udover Staben af Beskæftigelses- og Socialafdelingen, Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen og Psykiatri- og Handicapafdelingen og beskæftiger i alt ca. 2.700 medarbejdere.

Løn og ansættelsesforhold
Der er tiltrædelse til stillingen 1. november 2023.

Dit fysiske arbejdssted vil primært være Gladsaxe Rådhus, men du skal forvente også at komme til at arbejde på andre lokationer i kommunen. Vi har i Gladsaxe Kommune mulighed for hjemmearbejde og som konsulent har du flekstid.

Der er mulighed for indplacering som specialkonsulent afhængigt af din erfaring. Løn aftales i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Josefine Kruse på telefon 21 17 80 37.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Send din ansøgning, inklusiv relevant dokumentation, senest 18.september 2023.

Vi forventer at afholde første samtaler 21. september 2023.

Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på www.gladsaxe.dk

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle 1, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=84691

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900887

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet