BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Pilebo er på en udviklingsrejse i pædagogikken - og vi har brug for flere dygtige pædagoger, der har overblikket og lysten til at planlægge spændende aktiviteter for vores børn med afsæt i specialpædagogikken.
Vi søger en pædagog på 35-37 timer. En kollega der har lyst til at bidrage til vores børns dannelsesrejse fra dagtilbud til skolen. I dagligdagen arbejder vi med projekter, der er bygget op omkring børnenes optagethed og din pædagogiske faglighed.
Personalegruppen er særligt optaget af at være kreative og tænke ud af boksen når det kommer til at skabe spændende aktiviteter for børnene og bruger kulturinstitutioner som Louisiana, CC og Arken som tur destinationer og inspiration.
Vi er et lille integreret hus med to vuggestuegrupper og tre mindre børnehavegrupper. Vi arbejder med at skabe rammer der er med til at fremme nærvær, en hverdag i børnehøjde og en arbejdsplads med højt til loftet.
I år arbejder vi særligt med skolegruppen og du vil blive en del af et projekt team bestående af to pædagoger og en kultumedarbejder, hvor I sammen har ansvaret for at skabe de bedst mulige rammer for børnenes sidste år og overgang fra børnehus til skoletilbud.
Vi kan tilbyde dig en personalegruppe, der vægter fællesskabet højt, har en uformel omgangstone og har fokus på det faglige fællesskab for børnene. Vi arbejder med at udvikle hinanden og har et særligt fokus på at læring sker gennem hele livet – og børnehuset Pilebo vil gerne bidrage til netop din udvikling!
Humor, faglighed og sparring vægtes højt hos ledelsen og det forventes af alle medarbejdere at samarbejdet er tillidsbaseret. Døren står altid åben og der arbejdes aktivt med medarbejderinddragelse i dagligdagen.
Vores forældregruppe er meget engagerede og vi har derfor brug for en pædagog, der er imødekommende, lydhør og god til at formidle succeshistorier og have de lidt sværere samtaler.
Vi har brug for en pædagog der
- har overblik og kan tage initiativ til at skabe rammer der er givende for børn
- har mod på forældrekontakt i det daglige
- en der kan gå i børnehøjde og være nærværende
- en der har lyst til at indgå i tæt samarbejde med områdets ressourcepædagoger i arbejdet med handleplaner og særligt tilrettelagte forløb
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst om principper om Ny Løn.
Hvis du har spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Sisse Verner Nikolajsen på telefon 30 53 30 78.
Vi opfordrer interesserede ansøgere til at ringe og aftale en rundvisning.
Du kan læse mere om os på Børnehuset Pilbos hjemmeside.
Kun pædagoger vil komme i betragtning til stillingen.
Nyuddannede vil også komme i betragtning
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Ansøgningsfrist
20. september 23 kl. 12.00
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Pilegårdsvej 100, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=84698
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900095