BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Egegården afd. C og D søger social- og sundhedsassistenter (aften med mulighed for 7/7)
Er du optaget af faglighed, kender du Tom Kitwood og hans teori om personcentreret omsorg, eller er du interesseret i at få ny viden herom, så er vi stedet for dig.
Vores beboere har mange forskellige diagnoser og sundhedsfaglige udfordringer. Derfor har vi brug for en SSA med høj faglighed, som kan skabe struktur og overblik og planlægge sin arbejdsdag i samarbejde med kolleger og koordinator.
Personalegruppen er sammensat af SSA’er, SSH’er, pædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut, musikterapeut, sygeplejersker og ufaglærte medhjælpere. Du har evnen og lysten til at være medspiller i et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi har stor respekt for hinanden og ved, at alle opgaver er vigtige.
Afdelingerne er udviklingsorienterede. I øjeblikket har vi fokus på videreudvikling af ”det gode måltid”, beboerkonferencer og team- og personalemøder. Det handler for os om at styrke det gode arbejdsmiljø kollegerne imellem og sikre et godt miljø for vores beboere med trivsel og værdighed i højsædet.
Du begejstres af at skabe livskvalitet for vores beboere
Vi har øje for vores beboeres fysiske, psykiske og sociale velbefindende. Vi fylder i beboernes trivselskar med stjernestunder - det kan være banko, en snak over en kop kaffe, en gåtur i nærmiljøet mv. Kun fantasien sætter grænserne. I de tidlige aftentimer danner aktiviteter med aktivitetsmedarbejder, musikterapeut og ungarbejdere rammen om de gode stunder for beboerne.
Hvad kan vi tilbyde dig
- Du tilknyttes en mentor, som bliver din nære kontaktperson i hverdagen til faglig og kollegial sparring
- Vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske støtter op om din sygeplejefaglige oplæring og udvikling
- Du gennemfører e-learning forløb i demens inden for de første tre måneder
- Plejehjemslæge i begge afdelinger, som kommer på hjemmebesøg én gang om måneden
- Undervisning i relevante emner af plejehjemslægen
- Løbende fokus på udvikling af dine kompetencer
Et godt arbejdsmiljø med fokus på det gode kollegaskab
Vi har stort fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling, da det er en vigtig forudsætning for beboernes trivsel og værdighed i plejen.
Afd. C og D består af mange dygtige og engagerede medarbejdere med et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hver med vores rolle hvor vi bruger hinandens fagligheder og forskelligheder. Vi støtter og hjælper hinanden og udviser stor fleksibilitet, så privat- og arbejdsliv hænger bedst muligt sammen.
I vores tværfaglige samarbejde forsøger vi altid at se muligheder i stedet for begrænsninger. Vi er klar over, at vores gode arbejdsmiljø ikke kommer af sig selv, og at vi alle har et ansvar for, at det bliver ved med at være godt.
Vi har flere fællesarrangementer i afd. C og D og også på tværs af Egegården.
Hvad forventer vi af dig
- Nyuddannet eller erfaren SSA
- Høj faglighed og interesse i at deltage i undervisning og kompetenceudvikling på Egegården
- Interesse for beboerens livshistorie, og sætter en ære i, at beboeren får den bedst mulige dag hver dag
- God til at gribe nuet og spotte de stjernestunder, som giver beboerne livsglæde og dig selv arbejdsglæde
- Interesse i at styrke samarbejdet med beboeren og de pårørende
- Mødestabil, fleksibel og fagligt nysgerrig.
Jobbet
Vi søger lige nu aftenvagter til afd. C og D.
Den ugentlige arbejdstid ligger mellem 28 og 35 timer. Du har mulighed for at arbejde 7/7.
Hvis du synes jobbet lyder spændende, er du velkommen til at kigge forbi. Vi giver en kop kaffe og viser dig gerne rundt i afdelingen, så du kan se, hvordan din nye arbejdsplads ser ud. Du kan også få mere at vide om jobbet ved at ringe til daglig leder Pia Bruun Pedersen på telefon 21 19 11 79.
Du kan også læse mere om assistentopgaverne hér.
Frist
Send din ansøgning senest fredag den 22. september kl. 12.00.
Vi indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Klausdalsbrovej 213, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=85059
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906040