Informationsspecialist til bl.a. forskningsregistrering og validering i PURE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bidrag til at understøtte forskning og synliggør forskningens værdi på Købehavns Universitetsbibliotek.

Det Kgl. Bibliotek/ Københavns Universitetsbibliotek søger en informationsspecialist til at indgå i vores arbejde med forskningsregistrering- og validering i PURE, tekstlighedsscreening af ph.d. afhandlinger samt analyse af forskningsdata med fokus på nye forskningsmetrikker. Du er en kandidat der har forståelse for videnskabelig publicering, blik for deltaljen, vigtigheden af metadata og samarbejde med forskningsenheder.

Der er tale om en stilling med hovedvægt på forskningsregistrering- og validering, support inden for PURE og Open Access vejledning, samt tekstlighedsscreening på vegne af KU’s ph.d. skoler og løbende analyser af forskningsmetrikker/bibliometri i samarbejde med universitetets faglige miljøer. Derfor er det vigtigt, at du er drevet af lyst til at arbejde med videnskabelig publicering og metadata. Du har viden om Open Science – særligt Open Access og New Responsible Metrics. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til text- og datamining eller interesserer dig for sprogmodellers betydning for plagiering og god videnskabelig praksis.

Dine arbejdsopgaver

  • Registrering og validering i PURE på tværs af natur- og sundhedsvidenskabelige discipliner
  • Tekstlighedsscreening af ph.d. afhandlinger
  • Være udøvende samarbejdspartner for Københavns Universitets fakultetsenheder for ”Forskning & Innovation” og institutter med fokus på rådgivning om publicering og bibliometriske rapporter.
  • Informationsvagter, hvor du indgår i universitetsbibliotekets drift på lige fod med andre kollegaer.
Kompetencer

Vi forventer, at du kan:

  • Arbejde deltalje-orienteret og struktureret
  • Har et indgående kendskab til databaser som PubMed, Web of Science og/eller Scopus
  • Er stærk på at analysere metadata, forskningsdata, publiceringsdata og bibliometriske data – gerne med både teknisk ekspertise og strategisk tænkning
  • Er en holdspiller, der kan prioritere det gode samarbejde med kollegaer i et stærkt fagligt team
  • Arbejde selvstændigt, struktureret og prioritere dine arbejdsopgaver
  • Formår at navigere i samspillet mellem store organisationer som Det Kgl. Bibliotek og Københavns Universitet
  • Behersker engelsk både mundtligt og skriftligt
  • Har forståelse og indsigt i forskningspublicering
  • Har lyst til at udvikle dig inden for god videnskabelig praksis
Du er uddannet cand.scient.bibl., bibliotekar DB eller har en lignende AC-kandidatuddannelse, helst med nogle års erfaring fra en enhed på et universitet, forskningsbibliotek eller private virksomheder.

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig et job i et fagligt engageret miljø med fagligt dygtige kollegaer, hvor du får mulighed for at præge dine opgaver og den strategiske udvikling heraf.

Du vil have dine daglige gang på SUND/SCIENCE bibliotekerne, hvis faglige ambitioner for biblioteksservicen består i unik understøttelse af de universitære kerneydelser: uddannelse og forskning. Vi er fordelt på to lokationer på Frederiksberg Campus og Nørre Campus – du vil have primært arbejdssted på Dyrlægevej 10, Frederiksberg.

Praktiske oplysninger

Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost.

Du ansættes i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC-organisationerne vedrørende akademikere i staten med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved Afdelingsleder Bonnie Frisendahl på tlf. 9132 4513 eller mail bofr@kb.dk. Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Ansøgningsfristen er den 18. august.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.

Vi forventer at afholde samtaler af to runder i d. 31/8 og d. 7/9.

Der vil muligvis indgå test i forbindelse med 2. samtale.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.






INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Det Kgl. Bibliotek København, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170989&DepartmentId=6151&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880059

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet