BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Innovativ daglig leder til visitationen i Gladsaxe med blik for den rehabiliterende tankegang
Motiveres du af at lede et tværfagligt personale bestående af sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, så I sammen kan skabe meningsfulde og helhedsorienterede løsninger og indsatser hos borgeren? Sætter du pris på en alsidig arbejdsdag præget af høj aktivitet og kompleksitet i ledelsesarbejdet samt muligheden for at sætte eget præg på din hverdag og ikke mindst på fremtidens myndighedsarbejde? Så kan det være dig, vi søger til vores daglige lederstilling i visitationen.
Fremtidens myndighedsrolle er ved at blive defineret i Gladsaxe. Med afsæt i omverdenen, samarbejdspartnere og forventninger til ny lovgivning har vi i starten af 2023 påbegyndt en forandring. Det betyder at vi i Gladsaxe arbejder på at styrke tværfagligheden internt og at arbejde relationelt med vores samarbejdspartnere. Tanken er grundlæggende at vi, i visitationen, øver os i at tænke mere rehabiliterende i vores virke. Dette kalder på innovative løsninger og afprøvninger.
Du skal stå i spidsen for en afdeling på 22 selvtilrettelæggende medarbejdere fordelt i 2 tværfaglige teams (sygeplejersker, fysio-, og ergoterapeuter)
Hvem søger vi?
Som daglig leder for de tværfaglige teams i visitationen indgår du i et samlet ledelsesteam på 3 daglige ledere og en overordnet enhedsleder. Du vil have det ledelsesmæssige ansvar for de tværfaglige teams i visitationen, som netop har været igennem en reorganisering som skal forankres. De tværfaglige teams i visitationens virkeområde dækker myndighedsopgaver bredt. Dit ledelsesansvar vil altså blandt andet bestå af faglig ledelse, såvel som teamfacilitering og forandringsledelse.
Organisatorisk forståelse, prioritering og struktur samt at kunne lede balancen mellem en bæredygtig drift og udvikling af både medarbejdere og organisation er derfor afgørende.
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer
- At du har en sundhedsfaglig uddannelse samt har en lederuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau eller har ambitioner om at tage lederuddannelse på sigt
- At du er en synlig, nærværende og tillidsvækkende leder, som formår at skabe motivation og engagement gennem høj faglighed i opgaveløsningen og det gode arbejdsmiljø
- At du er nysgerrig, løsningsorienteret og besidder en naturlig gennemslagskraft
- At du besidder gode kommunikative egenskaber, er tydelig omkring krav og forventninger til medarbejdere og opgaveløsning samt har en pragmatisk og rolig tilgang til de udfordringer og muligheder, der opstår i en hverdag præget af uforudsigelighed
- Har ledelseserfaring med forandringsledelse og forankring, samt udvikling af kultur
- Har kendskab/erfaring med myndighedsområdet, herunder serviceloven og retssikkerhedsloven
Opgaven som daglig leder i visitationen forudsætter et tæt og stærkt tværfagligt samarbejde med alle faggrupper i visitationen, såvel som dine lederkollegaer. Derudover er opgaveløsningen betinget af det gode samarbejde på tværs af kommunens andre afdelinger som f.eks. Kildegården, midlertidige pladser, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og rehabiliteringsenheden.
I den forbindelse lægger vi vægt på, at du
- Har borgerens indsatser i fokus og interesserer dig for, hvor og hvordan vi som organisation kan skabe størst værdi, og hvor vi kan/skal udvikle os
- Har en tillidsbaseret og medinddragende tilgang til samarbejdet med medarbejdere, lederkolleger og samarbejdspartnere
- Kan facilitere og udvikle gode tværfaglige samarbejdsrelationer med relevante parter, så vores fælles opgave omkring borgerne kan løses på bedste vis
- Ser værdien af at vi som organisation har en fælles retning i forhold til strategi, udvikling og prioritering.
Hvem er vi?
Visitationen er en del af en sammensat enhed bestående af Forebyggelsescentret, visitationen og hjælpemiddelsdepotet på omkring 70 medarbejdere i alt fordelt på 3 matrikler. Visitationen sidder sammen på Gladsaxe Rådhus.
Dine ansvarsområder som daglig leder
Strategisk ledelse – du har, med fokus på et tværfagligt ledelsessamarbejde, ansvaret for at afgrænse, prioritere og eksekvere med afsæt i Gladsaxe Strategien samt organisationens overordnede strategier.
Desuden forventes det, at du som daglig leder kan oversætte strategierne til meningsfulde og praksisnære mål for medarbejderne og i samarbejde med dem implementere disse strategier og målsætninger i praksis til gavn for borgerne.
Faglig ledelse – du har fokus på den monofaglige, såvel som den tværfaglige udvikling i teamene.
Det forventes, at du leder den faglige udvikling i dine egne områder og tager et medansvar for at lede den faglige udvikling i organisationen som helhed og på tværs af andre enheder i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. En stor del af den faglige ledelse som daglig leder handler om at sikre selvbestemmelse, og at medarbejderne har de rette kompetencer til opgaven og kontinuerligt er med til at udvikle disse.
Personaleledelse og driftsledelse – du skal sikre den daglige opgaveløsning – rekruttere, motivere og håndtering af personale sager. Du skal facilitere de tværfaglige teams i at udbygge deres samarbejde ud fra tanken; sammenhørighed, kompetence og autonomi. Du skal bedrive nærledelse af medarbejderne dér, hvor medarbejderne er.
Du skal kommunikere og sikre følgeskab til strategier og forandringer gennem meningsskabelse via inddragelse og kompetenceudvikling.
Vi tilbyder dig
En ambitiøs og højaktuel organisation i det samlede sundhedsvæsen og muligheden for at præge fremtidens definition af visitation.
Hos os får du en organisation præget af stærk tværfaglighed, høj aktivitet og store muligheder for at bidrage til den samlede opgaveløsning i vores aktuelle og fremtidige myndighed.
Du bliver en del af et tværfagligt lederteam bestående af terapeuter og sygeplejersker, hvor det er en eksplicit forventning, at vi sparrer med hinanden og er sammen om at nå vores fælles mål. Vi har et ledelsessamarbejde præget af tillid og gensidig respekt, hvor egne og fælles kompetencer kan komme i spil. I vores ledelsesrum er der plads til de innovative idéer og plads til at skulle prioritere og derved sikre den fornuftige balance mellem proces og beslutning.
Frist
22. februar 2024 kl. 15.00.
Første samtale er mandag den 26. februar og anden samtale onsdag den 28. februar. Stillingen besættes med start d. 1 april.
Vil du høre nærmere om stillingen kan du kontakte Leder Kim Julien Kermabon på email: kijuke@gladsaxe.dk eller telefon 21 33 15 42.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981082